Dagpengereformen

  • Du kan blive optaget i a-kassen som nyudlært med dimittendrettigheder, hvis du har gennemført en uddannelse normeret til 18 måneder.
  • Nyuddannede og værnepligtige, som ikke er forsørgere, får ny dagpengesats på 71,5 procent af den maksimale dagpengesats.
  • Du får mulighed for at forlænge din ret til dagpenge med op til 1 år inden for en periode på halvandet år, når din dagpengeret udløber.
  • Du kan blive gratis seniormedlem af a-kassen, når du bliver folkepensionist.
  • Du får samme ret til dagpenge som andre ledige, hvis du er førtidspensionist.
  • Registrering af pasningsproblemer

Det skal du være opmærksom på

  • Dine dagpenge bliver udbetalt for 1 måned ad gangen i stedet for fx 4 eller 5 uger.
  • Dagpengesatsen ændres til en månedssats i stedet for en timesats.
  • Du vil fremover forbruge dine dagpenge i timer i stedet for i uger.
  • 1 dags karens bliver indført.
  • Indkomstbaseret optjening af ret til dagpenge
  • Du får en beskæftigelseskonto, hvor de løntimer du har haft, efter du fik ret til dagpenge, bliver registreret.

 

​Fra 1. juli bliver dine dagpenge udbetalt aconto for en hel måned af gangen, uanset månedens længde.

Dagpengekortet skal indsendes ca. en uge før d. 1 den efterfølgende måned. Du skal derfor notere, om du regner med at have arbejdstimer eller ej den sidste uge i måneden. 

Når måneden er gået, indberetter din arbejdsgiver/dine arbejdsgivere din løn til indkomstregistret. Derefter samkøres indkomstregistret med dagpengekortene.

Har du fået for mange eller for få dagpenge, reguleres beløbet inden for de næste tre måneder. Det kan eksempelvis ske, hvis du uventet får arbejde de sidste dage af en måned.

Du beholder som udgangspunkt din dagpengesats i hele din dagpengeperiode.

Din dagpengesats skal kun genberegnes i følgende tilfælde:
• Hvis du skifter forsikringsstatus fra fuldtid til deltid eller fra deltid til fuldtid
• 6 måneder eller mere efter din dagpengerets indtræden, hvis du er dimittend. Det er her et krav, at der er indberettet indtægt for mindst 3 måneder i den nye beregningsperiode.
• Ved genindplacering på baggrund af timer.

Som udgangspunkt beregner vi din dagpengesats på baggrund af de 12 måneder med højeste indtægt (indtægtsgrundlaget) indenfor de seneste 24 måneder.

Din dagpengesats beregnes ud fra følgende formel:
(Indtægtsgrundlaget i beregningsperioden x 0,92): 12 x 0,9 = din dagpengesats.

Eksempel
Har du i de sidste 12 måneder haft en månedsindtægt på 23.000 kroner vil din dagpengesats beregnes således:
(276.000 kroner x 0,92): 12 x 0,90 = 19.044 kroner
Din dagpengesats kan dog højst udgøre den maksimale dagpengesats, som i 2017-tal er 18.403 kroner pr. måned.

​Du skal i forbindelse med ledighed kontakte dit jobcenter, hvis du ved, at du har pasningsproblemer uden for institutionens åbningstider.

Jobcentrene skal ved henvisning af arbejde og tilbud om aktivering tage hensyn til om du som ledig har pasningsproblemer til børn/familiemedlemmer af husstanden, der har brug for pasning uden for institutionens åbningstider.

Dette hensyn skal fortsat tages, men kun når jobcentret på forhånd har fået besked om, at du har pasningsproblemer, når institutionen er lukket. Jobcentret tager udgangspunkt i, at du som ledig kan stå til rådighed for arbejde på alle tidspunkter i døgnet.

Har du pasningsproblemer uden for institutionernes åbningstider, så giv hurtigst muligt dit jobcenter besked, så de ved henvisning af arbejde og tilbud kan tage hensyn hertil.

Hvis du afslår en henvisning eller et tilbud med begrundelsen manglende pasningsmulighed, som jobcentret ikke har fået oplyst, risikerer du nemlig at blive pålagt 3 ugers karantæne for selvforskyldt ledighed.

Du har også pligt til at meddele jobcenteret, hvis du har pasningsproblemer inden for institutionens normale åbningstid.

Har du hverken pasningsmulighed inden for eller uden for institutionens åbningstid, står du ikke til rådighed for arbejdsmarkedet og har dermed ikke ret til dagpenge.

​Du kan blive optaget i a-kassen med dimittendrettigheder, hvis du har gennemført en uddannelse normeret til 18 måneder. Det gælder også, selvom din uddannelse ikke faktisk har varet 18 måneder. Du kan dog tidligst modtage dagpenge 18 måneder efter, at du er startet på uddannelsen.

Din dagpengesats vil efter fra 2. januar 2017 være på 71,5 pct. af den maksimale dagpengesats mod de nuværende 82 pct., hvis du:
- Har afsluttet en uddannelse eller er værnepligtig og ikke er forsørger.
- Allerede modtager dagpenge som nyuddannet eller værnepligtig og ikke er forsørger.
Dagpengesatsen vil fortsat være 82 pct. af højeste dagpengesats for forsørgere.

​Du kan fra 2. januar 2017 forlænge din ret til dagpenge med op til 1 år inden for en periode på halvandet år, når din dagpengeret udløber. Du skal have arbejdet i den periode, hvor du har modtaget dagpenge. 1 times arbejde giver ret til 2 timers ekstra dagpenge, som du altså kan forlænge dagpengeretten med, efter at din dagpengeperiode ellers ville være udløbet. Frem til 30. juni 2017 bliver de løntimer, du har registreret afrundet til uger, som du så kan bruge til at forlænge dagpengeperioden med.
Fra 1. juli 2017 bliver løntimerne omregnet til timer, således at én løntime giver ret til to timers dagpenge.

De timer du har brugt til at forlænge din dagpengeret med kan ikke også bruges til at genoptjene en ny dagpengeret med. 

Du kan blive gratis seniormedlem af a-kassen, når du bliver folkepensionist. Det særlige seniormedlemskab giver dig ret til hjælp til jobsøgning, men det giver ikke ret til dagpenge eller efterløn. Kontakt din Metalafdeling, hvis du allerede er folkepensionist og ønsker et seniormedlemskab.

​Fra 2. januar 2017 har førtidspensionister samme ret til dagpenge som andre ledige, fordi særreglerne og begrænsningerne i førtidspensionisters ret til dagpenge frafalder med dagpengereformen.

​Dine dagpenge bliver udbetalt for en måned af gangen. Som fuldtidsforsikret kan du få udbetalt for op til 160,33 timer pr. måned. Som deltidsforsikret kan du få udbetalt for 130 timer måned.

Se udbetalingsperioder

​Din dagpengesats bliver beregnet ud fra din indtægt i de samlet set bedste 12 måneder inden for de seneste 24 måneder, inden du blev ledig.
Har du ikke 12 måneder med indtægt, kan din dagpengesats blive beregnet på alle måneder med indtægt inden for de seneste 24 måneder.
Har du ikke haft indtægt inden for de seneste 24 måneder, kan a-kassen vælge at udvide beregningsperioden.

Fra 1. juli 2017 forbruger du dine dagpenge i timer i stedet for i uger. Hvis du fx kun har modtaget 15 timers dagpenge i en uge, vil du kun have forbrugt 15 timer i stedet for hele uge (37 timer). Du får ret til dagpenge i 3.848 timer, som du skal forbruge inden for en periode på 36 måneder som fuldtidsforsikret med fuld dagpengeret. Som deltidsforsikret får du ret til dagpenge i 3.120 timer inden for en periode på 36 måneder.

Fra 1. juli 2017 kan du hver 4. måned få 1 dags karens, hvis du som ledig i den periode ikke har indberettet mere end 148 løntimer som fuldtidsforsikret eller 97 løntimer som deltidsforsikret.
Karensen vil blive fradraget i dagpengebeløb, du har ret til at få udbetalt, efter at fx arbejde og ferie allerede er blevet fradraget.

Hvis du har du opbrugt din dagpengeret men har løntimer registreret på din beskæftigelseskonto, skal du genoptjene din dagpengeret på baggrund af timer.

En genoptjening af dagpengeretten kræver, at du har 1.924 timer registreret på din beskæftigelseskonto.

Som fuldtidsforsikret i a-kassen skal du have indberettet mindst 228.348 kroner (2018-tal) for at få ret til dagpenge. Du kan dog højst medregne 19.029 kroner pr. måned (2018-tal).

Det betyder, at der skal mindst 12 måneders beskæftigelse til for at få ret til dagpenge.

Er du deltidsforsikret, skal du mindst have indberettet 152.232 kroner (2018-tal) og højst 12.686 kroner pr. måned (2018-tal).

​Fra 1. juli 2017 bliver alle de løntimer, du har haft, siden du blev ledig, registreret på en beskæftigelseskonto, som din a-kasse opretter.
Har du optjent 1.924 løntimer på beskæftigelseskontoen, har du ret til en ny 2-årig dagpengeperiode. Hvis du ikke har 1.924 løntimer på din beskæftigelseskonto, når din dagpengeret udløber, kan du anvende timerne på din beskæftigelseskonto til at forlænge din dagpengeperiode.
Du har mulighed for at forlænge din dagpengeperiode med op til et års dagpenge, der skal bruges inden for en periode på maksimalt 1½ år.