Copenhagen Pride 2026
Invitation til Copenhagen Pride 2026 – Fejr mangfoldighed med os!
Metal Tele Øst og Metal Hovedstaden inviterer dig til en festlig og meningsfuld dag i anledning af Copenhagen Pride 2026, hvor vi sætter fokus på mangfoldighed og inklusion på arbejdsmarkedet.
Kom og vær med til at fejre et arbejdsmiljø, hvor der er plads til alle – og hvor vi sammen arbejder for åbenhed og respekt.
Program:
- 09:30 – 10:00 Velkomst og morgenmad
- 10:00 – 11:30 Oplæg ved Bjarne Henrik Lundis, podcastvært og forfatter, som har et stærkt fokus på både LGBT+-miljøet og fagbevægelsen.
Bjarne sætter fokus på inklusion på arbejdspladsen – og på den rolle, vi alle spiller i at skabe trivsel, fællesskab og et trygt arbejdsmiljø.
Han vil blandt andet komme ind på:- Hvordan vi som kolleger og tillidsvalgte kan styrke åbenhed og inklusion
- Hvordan vi fremmer arbejdsglæde for alle – herunder LGBT+-personer
- Små hverdagssituationer og dilemmaer fra arbejdslivet
- Hvordan vi bliver mere opmærksomme på vores egne blinde vinkler
- 11:30 – 12:00 Frokost
- 12:00 Afgang til paradestart ved Frederiksberg Rådhus (S-tog og Metro)
- 14:00 Vi går med i paraden sammen med de øvrige FH-forbund
- 17:00 Paraden slutter ved Rådhuspladsen – herefter fortsætter festen med musik, underholdning og taler
🎉 Dresscode: Kom som du er – eller i dine mest farverige og festlige klæder - vi sørger for pynt, solbriller og keyhangers.
Tag gerne dine kollegaer og familie med – alle er velkomne til at deltage i denne fejring af mangfoldighed. Vi opfordrer til åben dialog og deling af erfaringer for at skabe et mere inkluderende arbejdsliv.
Tilmelding:
Klik på knappen "Log ind og tilmeld". Du modtager en bekræftelse pr. mail, når du er tilmeldt.
📌 Har du særlige hensyn (f.eks. madallergi, vegetar/veganer), så husk at oplyse det ved tilmelding.
📧 Spørgsmål eller problemer med tilmelding?
Skriv til teleoest@danskmetal.dk eller ring på 33 63 29 01.
Vi glæder os til at fejre dagen sammen med dig!