Risikovurdering af arbejdsopgaver
En risikovurdering bruges til at planlægge og sikkerhedsvurdere en arbejdsopgave med særligt fokus på de risici, der kan opstå, og de sikkerhedsforanstaltninger, der skal være på arbejdsstedet. En risikovurdering består typisk af følgende dele:
- Hvilke faresituationer kan der opstå før, under og efter udførelse af arbejdsopgaven?
- Hvad er konsekvensen af hver af disse faresituationer?
- Hvilke sikkerhedsforanstaltninger og personlige værnemidler skal anvendes, og hvordan kan arbejdsopgaven udføres på en sikker måde?
- Hvad skal der gøres, hvis uheldet er ude og en faresituation alligevel opstår (flugtveje, evakuering, førstehjælp osv.)?
I mange tilfælde er svarene velkendte, men det er altid en god ide at bruge et par minutter på at gennemgå besvarelsen for den pågældende biltype.
Personalekvalifikationer og uddannelse
I Danmark anses kun sagkyndige og særligt instruerede personer tilstrækkeligt kvalificeret til at udføre arbejde på en elbil under spænding eller på højvoltsbatteriet. For at være sagkyndig skal man have en relevant uddannelse, viden og erfaring og skal:
- Have viden og evner til at analysere risici og lave en risikovurdering
- Planlægge arbejdsaktiviteter så evt. farer, der kan opstå før, under og efter arbejdsopgavens udførelse, undgås
- Have praktisk erfaring fra lignende arbejdsopgaver
- Kende køretøjets elektriske opbygning
Ved særligt instrueret forstås en person, der er særligt udpeget af arbejdsgiveren, og som er:
- Tilstrækkeligt instrueret til specifikke opgaver og i at undgå de farer, som elektricitet kan skabe.
- Instrueret tilstrækkeligt til kunne identificere, hvis opgaven ikke svarer til instruktionen.
Der udbydes uddannelse og efteruddannelse på tekniske erhvervsskoler, AMU-centre, hos leverandører til bilbranchen m.fl. Desuden uddanner forskellige bilaktører og bilproducenter mekanikere til elbiler specifikt rettet mod egne bilmærker.
Arbejdsgiveren har instruktionspligten og skal føre effektiv kontrol med den særligt instruerede. Udføres arbejde under spænding, skal der periodisk og i nødvendigt omfang gives instruktion i sikkerhedsmæssig korrekt adfærd i forhold til arbejdet.
Personlige værnemidler
Personlige værnemidler er et af de vigtigste sikkerhedstiltag, når du udfører arbejde under spænding. Ved arbejde under spænding skal du altid anvende følgende værnemidler:
- Handsker isoleret til 1000 V, der beskytter mod elektrisk stød
- Beskyttelsesbriller, der beskytter øjnene mod gnister og partikler fra kortslutninger og lysbuer, eller en hjelm med visir, som beskytter hele ansigtet
- Elektrisk isolerende sikkerhedssko uden metal, der er isoleret til 1000 V, som beskytter mod elektrisk stød via jord. Alternativt kan en elektrisk isolerende måtte anvendes til at stå på under arbejdet
- Termisk isolerende tøj med lange ærmer og bukser, som beskytter mod gnister og varme fra lysbuer
Handsker og øvrige personlige værnemidler skal være intakte og uden skader.
Smykker, ure, ringe, metalbriller, piercinger og lignende kan forårsage en elektrisk kortslutning og skal altid fjernes, inden arbejdet påbegyndes. Det samme gælder metalliske genstande, som kan falde ud af lommer i påklædningen.
Briller vil i denne forbindelse være omfattet af reglerne om personlige værnemidler og skal derfor opfylde kravene i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning mv. af personlige værnemidler.
Værktøj og udstyr
Ved arbejde under spænding skal du anvende isoleret eller isolerende værktøj og udstyr til 1000 V eller højere. Værktøjet skal være vedligeholdt og i en stand, der gør det egnet til formålet.
Isolerende værktøj er lavet af et isolerende materiale, hvorimod isoleret værktøj typisk er lavet af metal, hvor hovedparten er indstøbt i et isolerende materiale, og håndtaget er lavet af isolerende materiale.
Hvis der opstår skader på isoleringen, må værktøjet ikke længere bruges til arbejde under eller nær spænding
Arbejdszoner
Arbejde under spænding skal udføres i en arbejdszone, som kun er tilgængelig for kvalificeret personale. I praksis er det mest hensigtsmæssigt at afspærre området omkring elbilen i en afstand, der giver tilstrækkelig plads til at udføre arbejdet. Det kan du fx gøre med en sort/gul kæde og behørig skiltning.
Der bør altid være en anden instrueret person i lokalet, som kan være behjælpelig og træde til, hvis der opstår en uforudset fare. Det er særlig vigtigt ved elektrisk stød, da personen kan risikere at sidde fast og hurtig hjælp er afgørende.
Førstehjælp
Det anbefales, at I har en hjertestarter, og at en eller flere medarbejdere har et opdateret kursus i førstehjælp.
Hvis en person får elektrisk stød efter at have grebet om en eller flere spændingsførende dele, kan vedkommende måske ikke slippe grebet på grund af muskelkramper. Det er vigtigt, at den tilskadekomne hurtigst muligt frigøres fra spændingskilden, og at det sker, uden at hjælperen selv får elektrisk stød. Derfor skal hjælperen bruge isolerende handsker eller en isoleret lang krog til at frigøre den forulykkede.
Ved elektrisk stød kan der opstå hjerteflimmer. Det skal afhjælpes med en hjertestarter og livreddende førstehjælp (hjertemassage og kunstigt åndedræt). Søg altid læge efter et elektrisk stød, da der kan opstå utilpashed og hjerteproblemer op til 24 timer efter hændelsen.
Ved trafikskadede biler og ved brand i højvoltsbatteriet er der risiko for ætsninger fra HF-gas og flussyre. Kommer det i kontakt med huden enten som røggas eller som væske, skal du straks påføre 2,5% calciumgluconat gel på de udsatte områder. Kontakt evt. nærmeste læge eller hospital, og sig at skaden er opstået i forbindelse med en batteribrand. Hospitalshjælp kan især være påkrævet, hvis der er indåndet HF-gasser.
Vær opmærksom på, at mange ætseskader fra HF-gasser ikke nødvendigvis er synlige eller mærkbare i de første mange timer efter eksponeringen. Calciumgluconat skal derfor altid være tilgængelig.
Det er også vigtigt, at øjenskylleflasker er tilgængelige, da øjnene typisk er udsatte overfor kortslutning, lysbuer og HF-gasser.
Medicinske hjælpemidler
Ved arbejde tæt på en elmotor i drift eller i nærheden af højvoltsbatteriet, kan der være risiko for negativ påvirkning af elektroniske medicinske hjælpemidler. Ved elektroniske medicinske hjælpemidler forstås fx ICD-enhed, pacemaker, insulinpumpe m.v. Kontakt altid din læge, hvis du har indopereret en elektronisk medicinsk enhed og skal udføre arbejde på elbiler. Din læge vil kunne vejlede dig om eventuelle forholdsregler.