Hvis du vil have ekstra udbetaling i forbindelse med frihed, anvende til seniorfridage eller indbetale ekstra til pension, skal det meldes til din arbejdsgiver inden d. 1. august, medmindre du er omfattet af en lokal aftale.
Hvis du vil bruge dem til børneomsorgsdage, giver du din arbejdsgiver besked, når behovet for en børneomsorgsdag opstår.
Hvis du ikke giver besked inden 1. august, så skal din arbejdsgiver udbetale restbeløbet af din fritvalgskonto. Det gøres for at sikre, at du får din penge.
Dog skal din arbejdsgiver have opfordret dig til at gøre brug af din fritvalgskonto inden dette sker.
Du kan se på din lønseddel, hvor mange penge, der står på din fritvalgskonto.
Tag fat i din tillidsrepræsentant eller lokalafdeling, hvis du er i tvivl om, hvad der står på din fritvalgskonto, eller om I har en lokalaftale på din virksomhed.