Er du til musik, motorcykler og festlige taler? Eller vil du bare have en hyggelig Grundlovsdag? Så skal du overveje at slå et smut forbi Uddannelsescenter Holstebro (UCH) mandag den 5. juni, hvor vi tradition tro fejrer det danske demokrati.
På programmet er der blandt andet taler fra direktør for UCH Nanna Seidelin, folketingsmedlem Annette Lind og næstformand i Dansk Metal René Nielsen.
Imens kan børnene slå sig løs i hoppeborgen eller over et spil bordfodbold.
Udover talerne byder dagen også på musik og ikke mindst motorcykler. Du kan blandt andet opleve den tredobbelte verdensmester i stuntbikeriding Mike Jensen, der giver opvisning, køre på rullefelt eller gå på opdagelse i udstillingen af MC-udstyr.
I løbet af dagen vil der være gratis pølser, te og kaffe, ligesom du kan købe øl og vand til fornuftige priser. Alle er velkomne, og arrangementet er helt gratis. Tilmelding ej nødvendig.
Program for dagen:
Kl. 11.00: Åbning
Kl. 11.30: Musik
Kl. 12.00: UCH-rundvisning på uddannelserne 'personvognsmekaniker' og 'lager og logistik' og 'chauffør'
Kl. 12.30: Talere
Kl. 13.00: UCH-rundvisning på uddannelserne 'personvognsmekaniker', 'lager og logistik' og 'chauffør'
Kl. 14: UCH-rundvisning på uddannelserne 'personvognsmekaniker', 'lager og logistik' og 'chauffør
Aktiviteter kl. 11.00-15.30:
Kom og oplev tredobbelt verdensmester i stuntbikeriding Mike Jensen, der giver opvisninger.
Bordfodbold
Rullefelt
Hoppeborg
Lykkehjul med mulighed for at vinde præmier
Udstilling af udstyr til motorcykler