Vintertid – den sidste søndag i oktober kl. 03:
Dansk Metals overenskomster i det private:
Du skal have normal timeløn uden overarbejdstillæg for den ”ekstra” arbejdstime, som du arbejder, når uret stilles en time tilbage på den vagt.
Det vil sige, at du faktisk får timeløn for den samme time to gange.
Offentligt ansat:
Er du kommunalt eller regionalt ansat, kan din arbejdsgiver kræve, at du skal være på arbejde en time længere, end din vagt ellers er sat til at vare. Det betyder med andre ord, at din arbejdstid slutter til normal tid efter den ændrede tidsregning.
Du skal enten have betaling (almindelig timeløn + overarbejdstillæg) for den ekstra time, eller også kan din arbejdsgiver omlægge din ugentlige arbejdstid, så du arbejder en time mindre på et andet tidspunkt.
Er du ansat i staten, kan din arbejdstid den nat, hvor vi skifter til vintertid, blive en time længere end normalt. Hvis det ikke er muligt, skal den ekstra time indgå i arbejdstidsopgørelsen. Du skal enten have overarbejdsgodtgørelse eller frihed for den ekstra time.
Du har som offentligt ansat ret til varsling efter de gældende regler, hvis din arbejdstid bliver påvirket af vintertid.
Uden overenskomst:
Er du ikke omfattet af en overenskomst, har du ikke nødvendigvis ret til betaling for den ekstra time eller til at blive varslet, hvis din arbejdsgiver vil have, at du bliver en time længere på arbejde.
Det er en god idé at aftale med din arbejdsgiver på forhånd, hvordan det skal foregå, hvis du skal på arbejde, når vi skifter til vintertid.
Fakta om sommertid og vintertid:
Sommertid blev første gang indført i 1916 for at give borgere mere lys i de vågne timer og for at spare på strømmen. Ca. 70 lande i EU har indført sommertid. Fra og med 1996 har sommertiden i hele EU været fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober. Omkring 70 lande har i dag indført ordningen.