Hvad sker der med din løn, når vi skifter til sommertid og vintertid?

Det kan godt have noget at sige for din timeløn, hvis du er på arbejde på det tidspunkt, hvor vi enten sætter urene en time frem eller en time tilbage.

Her giver vi dig overblikket – hvad enten du er privatansat eller offentligt ansat inden for Dansk Metals områder.

Mange bruger den gamle huskeregel om, at når man stiller havemøblerne frem (sommertid), så stiller man også uret en time frem. Og på samme måde ved vintertid, så stiller man havemøblerne tilbage i skuret – og uret en time tilbage.

Når vi skifter til sommertid, stiller vi natten til den sidste søndag i marts urene en time frem kl. 02 til kl. 03. Og når vi skifter til vintertid, stiller vi natten til den sidste søndag i oktober urene en time tilbage kl. 03 til kl. 02.

En aftale mellem det tidligere LO (nu Fagbevægelsens Hovedorganisation) og Dansk Arbejdsgiverorganisation sikrer betalingen ved sommertid og vintertid for privatansatte.

Sommertid – den sidste søndag i marts kl. 02:

Dansk Metals overenskomster i det private:
Er du på vagt den nat, hvor vi stiller uret en time frem og skifter til sommertid, bliver din vagt én time kortere.

Men du har stadig krav på løn for den time. Det sikrer de fleste af Dansk Metals overenskomster på det private område dig.

Arbejdsgiveren må til gengæld godt bede dig om at arbejde den time ekstra. Men det skal selvfølgelig varsles senest dagen før, mindst en time inden din arbejdsvagt slutter. Hvis du ikke bliver varslet korrekt, har du ret til et varslingstillæg.

Ansat i det offentlige:
Er du ansat i en kommune eller region og på arbejde den nat, kan din arbejdsgiver godt sige, at du skal arbejde det sædvanlige antal planlagte timer.
Din arbejdsgiver kan også godt sige, at du skal afvikle timen på et andet tidspunkt i møde-/normperioden eller afspadsere timen efter de gældende regler.

Er du ansat i staten, kan du enten få fri på det sædvanlige tidspunkt i forhold til den nye tidsregning og dermed reelt have været en time mindre på arbejde. Den time kan så afvikles senere, hvis du har afspadsering til gode.
Eller du kan få en time senere fri end det sædvanlige tidspunkt. Så har du stadig været på arbejde det normale antal timer.
Du bliver ikke trukket i løn, hvis de to nævnte muligheder ikke bliver brugt, og du derfor ”kommer i underskud af timer”.

Du har som offentligt ansat ret til varsling efter de gældende regler, hvis din arbejdstid bliver påvirket af sommertid.

Uden overenskomst:
Har du ikke overenskomst, har du ikke nødvendigvis ret til betaling for den time, der forsvinder, eller ret til varsling, hvis du skal arbejde længere. Sørg for at aftale vilkårene med din arbejdsgiver på forhånd.

Vi kan hjælpe dig med at aftale det med din arbejdsgiver, og vi kan hjælpe dig med at få overenskomst.

Vintertid – den sidste søndag i oktober kl. 03:

Dansk Metals overenskomster i det private:
Du skal have normal timeløn uden overarbejdstillæg for den ”ekstra” arbejdstime, som du arbejder, når uret stilles en time tilbage på den vagt.

Det vil sige, at du faktisk får timeløn for den samme time to gange.

Offentligt ansat:
Er du kommunalt eller regionalt ansat, kan din arbejdsgiver kræve, at du skal være på arbejde en time længere, end din vagt ellers er sat til at vare. Det betyder med andre ord, at din arbejdstid slutter til normal tid efter den ændrede tidsregning.

Du skal enten have betaling (almindelig timeløn + overarbejdstillæg) for den ekstra time, eller også kan din arbejdsgiver omlægge din ugentlige arbejdstid, så du arbejder en time mindre på et andet tidspunkt.

Er du ansat i staten, kan din arbejdstid den nat, hvor vi skifter til vintertid, blive en time længere end normalt. Hvis det ikke er muligt, skal den ekstra time indgå i arbejdstidsopgørelsen. Du skal enten have overarbejdsgodtgørelse eller frihed for den ekstra time.

Du har som offentligt ansat ret til varsling efter de gældende regler, hvis din arbejdstid bliver påvirket af vintertid.

Uden overenskomst:
Er du ikke omfattet af en overenskomst, har du ikke nødvendigvis ret til betaling for den ekstra time eller til at blive varslet, hvis din arbejdsgiver vil have, at du bliver en time længere på arbejde.
Det er en god idé at aftale med din arbejdsgiver på forhånd, hvordan det skal foregå, hvis du skal på arbejde, når vi skifter til vintertid.

Fakta om sommertid og vintertid:
Sommertid blev første gang indført i 1916 for at give borgere mere lys i de vågne timer og for at spare på strømmen. Ca. 70 lande i EU har indført sommertid. Fra og med 1996 har sommertiden i hele EU været fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober. Omkring 70 lande har i dag indført ordningen.