Kom til udlandet som lærling

Går du med en drøm om at tage en del af din uddannelse i udlandet?

Udstationering er muligheden for dig, der har en praktikplads i Danmark, men gerne vil tage en eller flere af dine praktikperioder i udlandet. Med PIU-ordningen (Praktik I Udlandet) kan du komme i praktik i udenlandske virksomheder overalt i verden.

 

Sådan kommer du afsted

  • Find en praktikplads. Spørg evt. om din arbejdsgiver har kontakter til udenlandske virksomheder, fx datterselskaber, leverandører eller kunder. Du kan også få hjælp hos PIU-koordinatoren på din skole.
  • Du skal aftale udlandspraktik med din arbejdsgiver. Det er nemlig virksomheden, der indgår ansættelsesaftale med den udenlandske virksomhed.
  • Elevlønnen i udlandet er typisk lavere end i Danmark, og det er din arbejdsgivers ansvar at sørge for, at du får løn efter dansk overenskomst. Din danske arbejdsgiver får tilskud via AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag).