Nyt og toptunet magasin til dig

Måske har du lagt mærke til, at Metalmagasinet ser anderledes ud. Vi har nemlig ændret i form, farve og indhold, så du får et nyt og toptunet magasin i postkassen fire gange om året.

​Med det nye og relancerede Metalmagasinet vil vi gerne give dig og dine kolleger viden om jeres løn og arbejdsvilkår, give dig råd til et godt arbejdsliv og introducere dig for ny teknologi. I det første nummer kan du både teste dig selv i din viden om efteruddannelse, få svar om støjregler i brevkassen, og læse mere om, hvordan en arbejdsdag ser ud, når man er tekniker i et sommerland eller montør på Femern-byggeriet. 

Metalmagasinet giver dig også indblik i det stærke faglige fællesskab, som du er en del af i Dansk Metal. Vi står sammen i Dansk Metal, og vi står stærkt, og derfor er det også os, der sidder med ved bordet, når de vigtige overenskomster skal forhandles på plads. Overenskomster, der også i fremtiden skal sikre gode løn- og arbejdsvilkår til alle jer seje faglærte. 

Vi ønsker at lave det bedste fagmagasin til jer, så skriv til os, hvis du har ris og ros eller ideer til nogle historier. Det kan du gøre på redaktionen@danskmetal.dk 

Du kan læse magasinet her.