Emilie lever drømmen i Formel 1

Emilie Rath lever drømmen i motorsportens absolutte kongeklasse hos Force India Formel 1. Hun er Danmarks første kvindelige Formel 1-mekaniker.

​- Et pitstop er som en perfektioneret dans, hvor ethvert skridt og enhver bevægelse er øvet ned til mindste detalje. Under mit første ræs følte jeg mig mest af alt som den tykke pige i dansesalen, der ikke ved, hvordan hun skal bevæge sig. Der var ikke et eneste øjeblik af det, jeg nød.

Sådan beskriver Emilie Rath, 25 år, sin debut som mekaniker i Formel 1 på Motorsportsbanen Melbourne Grand Prix Circuit i Australien. Hun er mekaniker på Force Indias Formel 1-team. Det er hende, der afmonterer venstre baghjul på Sergio Perez’ og Esteban Ocons biler under pitstoppet.

- Jeg er lige præcis der, hvor jeg vil være i mit liv. Lige nu er jeg i Japan, og jeg får lov til at rejse hele verden rundt med mit arbejde. Jeg elsker det.

MetalMagsinet interviewer Emilie Rath midtvejs i hendes første Formel 1-sæson nogensinde. En sæson, der byder på 21 lande på ni måneder. Løbet på Suzuka Circuit i Japan er det 17. i rækken.

Intet billede valgt

Eliten forpligter
Emilie arbejder på biler i motorsportens elite. Presset er enormt, for den mindste fejl kan få store konsekvenser.

- Jeg troede, konkurrencen ville stoppe, når først jeg nåede Formel 1 og havde bevist, at jeg er god nok. Men sådan er det langt fra. Alting er et ræs, og egoerne er kæmpestore. Jeg har mange gange dobbelttjekket mit arbejde, fordi jeg var usikker på, om jeg har gjort det godt nok, siger Emilie.

- Det er blevet bedre, men jeg ville ønske, at jeg kunne gå ind og gøre mit arbejde med lige så stor selvsikkerhed, som jeg ser mine mandlige kolleger gøre, siger hun.

Jobbet kræver, at hun er skarp og fokuseret fra morgen til sen aften eller ud på natten.

- Jeg ved ærlig talt ikke, hvordan jeg klarer det pres. Når det bliver tungt og svært, drikker jeg en øl med teamet efter arbejde. Eller, jeg mediterer og dyrker yoga. Men før jeg ved af det, står jeg i gridden lige før et løb og er fyldt op med lykke og adrenalin, siger Emilie.

Så tager jeg mit eget bad med 
Emilies drøm begyndte, da hun som 15-årig så et ræs i tv.

- Jeg fik gåsehud, da jeg så en bil køre i pit. De mænd, der løb ud, angreb bilen fra alle sider og skiftede hjul på no-time, måtte have det fedeste job i verden. De blev mine helte, og der var ingen tvivl om, at jeg skulle i Formel 1.

I Danmark findes der ikke en egentlig motorsportsuddannelse. Emilie besluttede sig derfor for at uddanne sig til automekaniker. De første spæde skidt mod en karriere i Formel 1 var svære. Det tog Emilie næsten to år at finde en læreplads.

- Arbejdsgiverne ville ikke have en kvinde. Undskyldningen var mange steder, at de ikke havde badefaciliteter. Så skrev jeg i mit cv, at jeg havde et transportabelt bad, og fik endelig en læreplads, fortæller Emilie.

Hun tænker tilbage på sin læretid som de længste år i hendes liv.

- Der var mange aftener, hvor jeg havde lyst til at give op. Jeg ved, at det ikke kun er på grund af mit køn, for jeg har snakket med mange drenge, som også har haft det svært på deres lærepladser. For der er stadig mange værksteder, der holder fast i den her gammeldags og virkelig grove tone, som overhovedet ikke er sjov at arbejde i, og som får din selvtillid langt ned.

Ingen plan B
Men, Emilie har aldrig haft en plan B. Hun skulle bare i Formel 1. Det fik kollegerne på lærepladsen at vide fra allerførste dag. 

- Når man melder det ud som 18-årig blondine, så kommer der en reaktion. Men jo mere de sagde til mig, at jeg ikke kunne og jo dummere de sagde jeg var, indså jeg, at jeg måtte gøre modstanden til min drivkraft, hvis jeg skulle gennemføre uddannelsen.

- Jeg besluttede kun at lytte til dem, der arbejder i Formel 1. For de ved, hvad de snakker om.

Skil dig ud
Efter svendebrevet som automekaniker videreuddannede Emilie sig som autoteknolog på Erhvervsakademi Aarhus, der dengang havde en særlig motorsportslinje. I starten af uddannelsen rejste hun til WMS-messen, World Motorsport Symposium, i England. Her dukker alle, der har noget at skulle have sagt inden for motorsport, op.

- Motorsport er konkurrencepræget, så jeg skulle skille mig ud, siger Emilie, der var beredt til tænderne med visitkort, CV og - selvfølgelig - i et helt nyt jakkesæt.

Det blev weekenden, der sikrede Emilie plads på holdet i Formel 1. Hun fik et møde med Cris Aylett, chef for Motorsport Industry Association, MIA. Han hjalp hende til at møde de rigtige mennesker. Det blev adgangsbilletten til en praktikaftale på Ardens Formel 4. Emilie flyttede til England og blev ansat som 2. mekaniker på Ardens GP3-hold.

- Jeg har altid gjort, hvad jeg kan for at være lige så dygtig, hvis ikke bedre, end drengene. Jeg arbejdede hårdt og længe, og der var det, der gav mig jobbet.

Emilies vej til Formel 1

2014: Automekaniker / Roskilde Tekniske Skole / Bilia Amager

2015: Mekaniker / Jan Magnussens DTC-raceteam

2016: Autoteknolog / Erhvervsakademiet Aarhus / AArhus Maskinmesterskole

2016: Praktik på Formel 4 / 2. racemekaniker på GP3 & Arden International

2016: Mekaniker / Manor Racing Formel 1

2016: Mekaniker / Manor Racing Formel 1

2017: P1-GTR-tekniker / McLaren Automotive

2017: 1. racemekaniker / Fortec Motorsport / F4

2018: Supportmekaniker / Racing Point Force India Formel 1

Fantasien blev virkelighed
Emilie blev sat i kontakt med Manor Formel 1, der kaldte hende til samtale og gav hende jobbet, men holdet gik konkurs efter syv måneder.

- Siden jeg besluttede mig for, at jeg ville være i Formel 1, har jeg sendt mit cv ud til alle hold, også selvom der ikke stod ret meget på det. I starten stod der bare automekaniker og studerende, siger Emilie, der hele vejen har lagt stor vægt på at netværke. 

Efter Manors konkurs fulgte nogle jobs i de lavere klasser. Indtil Force India i efteråret 2017 ringer og siger, at de har en ledig plads, som de tror, vil passe godt til hende. 

- Jeg har fantaseret om det opkald så mange gange, at når jeg lukker øjnene kan se præcis det kontor, hvor jeg i min fantasi ville møde en mand, der siger, at jeg har fået jobbet. Det har været vigtigt for mig hele tiden at visualisere det og vide, at det er muligt, og sige til mig selv, at det her, det kan jeg godt.