Dansk kamera skal finde liv på mars

Selvom der kun har været én dansker i rummet, er den danske rumfartsindustri faktisk markant større, end mange tror. På DTU Space er de verdensmestre i rumkameraer. Derfor er de med, når NASA skal lede efter liv på Mars i 2020.

Ole Kolvig og kollegerne på DTU Space, Danmarks nationale rumforskningsinstitut, er en af de helt centrale aktører i dansk rumfartsindustri. For tiden arbejder de, og især Ole, på at bygge en del af det såkaldte PIXL-instrument, der skal bruges til NASA's Mars ekspedition i 2020.

- NASA skal lede efter liv deroppe, og de har valgt os til at lave et kamera, som kan hjælpe roveren med at navigere derhen, hvor den skal bore i klipper for at udtage prøver, fortæller Ole.

 

- Roveren borer i en sten for at finde fossiler, og så forlader den testområdet for at lave andre undersøgelser og vender tilbage til stedet nogle timer senere. Her er det vigtigt, at den kan fortsætte med at arbejde nøjagtig samme sted, som den slap. Det er dét, vores udstyr hjælper den med.

30 millimeter
Selve kameraet består af en optik, der kan fokusere på 30 millimeters afstand, en røntgenkanon, en røntgenmodtager og en flashring med 45 LED-lamper og 24 linser.
Det hele snakker helt automatisk sammen ved hjælp af DTU’s gennemtestede teknologi, som bliver indkapslet i to unikke titaniumsbokse.

- Tingene er blevet meget mere komplicerede i løbet af årene. Til at begynde med havde vi manuelle drejebænke og fræsere, men nu har vi 5-akslede CNC-fræsere og andre avancerede maskiner. Det er nødvendigt med gode maskiner, hvis vi skal være konkurrencedygtige, siger Ole Kolvig.

Alle missioner er vigtige og spændende. Men en Mars-ekspedition af den her størrelse, er noget særligt. Det er der ingen tvivl om!

Grænser bliver rykket
Ole Kolvig er egentlig uddannet finmekaniker. Den uddannelse har han stor gavn af, når han i samspil med stedets ingeniører udvikler udstyr, som aldrig er set før.

- Jeg har udviklet en særlig fræseteknik til kulfibermateriale, så man kan få helt skarpe kanter, uden at det hele krakelerer. Vi er nødt til at rykke grænserne for, hvad der kan lade sig gøre. Ofte ved selv ikke ingeniørerne, hvordan tingene skal se ud i sidste ende, siger Ole.

Det har også været tilfældet for udstyret til PIXL’en, der har ændret sig nogle gange, siden Ole og kollegerne begyndte at arbejde på det i starten af 2014.

- Først skulle udstyret være i en enkelt aluminiumsboks, men når man arbejder med rumfart, så er der mange hensyn at tage. Nogle af de andre bidragsydere kan være nødt til at ændre deres design, og så bliver vi andre også nødt til at ændre vores. Derfor skal udstyret nu nok være i to titaniumsbokse med en vægtykkelse på bare 0,3mm, siger Ole Kolvig.