I 20 år er der blevet hevet olie og gas op fra undergrunden på Nini-feltet i Nordsøen 200 kilometer vest for Esbjerg. Men nu skal CO2 i stedet pumpes den anden vej – 1.800 meter ned under havbunden til sikker og permanentlagring.
– Hvad skal vi lave, når vi ikke skal lave olie længere? Det er et spørgsmål, som vi har stillet os selv i mange år, siger 61-årige Torben Jespersen, satellit-tekniker hos INEOS Oil & Gas Denmark.
Allerede nu er der lukket for at åbne nye oliefelter, og i 2050 skal det være helt slut med olieudvinding i Danmark. Som en del af en grøn omstilling installerer vi solcelleanlæg på tagene, sætter varmepumper op, opfører gigantiske havvindmølleparker og udskifter benzin- og dieselbilerne med elbiler. Men med klimaaftalen fra 2020 blev det aftalt, at fangst og lagring af CO2 skal være en central del i bestræbelserne på at nå målet om en 70-pct.-reduktion af CO2-udledningen.
Det satte for alvor skub i planerne om at lagre CO2 permanent i undergrunden, og Greensandprojektet med INEOS i front blev det første af sin slags i Danmark.
Nyt energieventyr på vej
Torben Jespersen har arbejdet offshore siden 1997 og arbejder til daglig med at servicere og vedligeholde INEOS’ platforme offshore. Og så er han med helt i front, når CO2 for første gang i danmarkshistorien bliver pumpet ned gennem de samme rør, som der i årevis ellers er kommet olie og gas op af.
– Hvis det her lykkes, så er det jo fantastisk. Og det kan være med til at bringe Danmark foran resten af verden. Det er følelsen af at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, siger han.
Den første CO2 bliver lagret i marts 2023. Egentlig skulle det være sket i december 2022, men det kræver særlige vind- og vejrforhold for tre store slæbebåde at sejle boreriggen ”Noble Resolve” fra Esbjerg Havn til Nini West, som er det felt, der lægger undergrund til projektet.
– Riggen blev lagt til midt om natten, og dagen efter fløj de første seks teknikere ud til Nini. I alt er der 18 teknikere, som skal arbejde med injektionen. Vi blev lidt forsinkede, så nu handler det om at få lagret så meget som overhovedet muligt, siger Torben Jespersen.
Riggen har fået installeret særlige CO2-pumper, som med højt tryk pumper den flydende CO2 fra tankcontainerne på fragtskibet op på riggen og videre ned gennem en eksisterende brønd på Nini A, til sandstens-reservoiret, som ligger 1.800 meter under havbunden.
Det samme udstyr og mandskab
Selvom mange ting er ved det gamle, så er der alligevel også nogle nye opgaver forbundet med Greensand-projektet for Torben. Det velkendte er platformen, brønden, rør, ventiler og procesudstyret. Det nye er, at det meste af arbejdet foregår fra riggen i stedet for på platformen, og hvor der arbejdes i et lille lukket team.
– Men mest af alt, at vi skal håndtere CO2 i stedet for olie og gas, som vi er vant til. Så vi skal kunne forudsige det uforudsigelige, så vi er klar til at håndtere det, skulle der gå noget galt. Risikoelementerne med CO2 er nogle andre end med olie og gas, så vi skal have 100 pct. styr på tryk og temperatur for sikkerheden herude går forud for alt andet, siger Torben Jespersen.
INEOS har vurderet, at de kan lagre 1,5 mio. tons CO2 om året inden udgangen af 2025 og op mod 8 mio. i 2030.
Og går det hele som håbet og forventet, er det langtfra usandsynligt, at Torben Jespersen og hans offshore-kolleger i fremtiden skal arbejde målrettet med at pumpe CO2 ned i olie- og gasfelterne i stedet for at hive olie og gas op.