Søg støtte og lær nyt

Ansat i regionerne: Sådan søger du og dine kolleger støtte til opkvalificering via Den Regionale Kompetencefond.

​Er du ansat i en af regionerne og er du på en overenskomst hos Dansk Metal - så kan du søge støtte  til at få øget kompetencerne og dermed dine udviklingsmuligheder på det regionale arbejdsmarked.
Den Regionale Kompetencefond støtter med op til 25.000 kr.

Se her, hvordan

Vigtige facts før du går i gang

  • Den Regionale Kompetencefond kan støtte dig med op til 25.000 kr. Fonden dækker hele det tildelte beløb.
  • Det kan du søge til
    Foreredende voksenundervisning (FVU)
    Almen voksenuddannelse (AVU)
    Højere forberedelseseksamen (HF)
    Erhvervsuddannelse (EUD)
    Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU)
    Videregående voksenuddannelse (VVU/Akademiuddannelser - moduler af eller hel uddannelse)
    Diplomuddannelse (eller -moduler)
    Masteruddannelse (eller - moduler)
    Voksenunderviseruddannelse
    Kompetenceudvikling, som udvikles og gennemføres internt i regionerne.
  • Du skal være omfattet af overenskomst med Dansk Metal
  • Ansøgninger til fonden skal indsendes før uddannelsens opstart.
    Når du har indsendt ansøgningen, går der kun 14 dage, før du får svar.
  • Man kan også lave en fælles gruppeansøgning, hvis man er flere kolleger, der søger den samme opkvalificering.

Sådan gør du

  • Tal med din leder og din tillidsrepræsentant om dine udviklingsmuligheder.
  • Få inspiration hos os - bestil en uforpligtende Metal UddannelsesPlan og bliv kontaktet af en rådgiver
  • Udfyld ansøgning - din leder, din tillidsrepræsentant og dansk metal skal underskrive ansøgningen.
  • Upload ansøgning

Hvad går du og drømmer om?
Ved at svare på et par enkle spørgsmål kan Dansk Metal hjælpe dig med at få den opkvalificering, du har brug for. Vi ringer dig op - når det passer dig - og hjælper dig med at finde den efter- og videreuddannelse, der passer til dine ønsker.