Stress er ikke din skyld

I stedet for at behandle stress som et individuelt problem skal vi se på, hvordan arbejdet er organiseret på den enkelte virksomhed. Sådan lyder opfordringen fra psykolog Pia Ryom.

Stress på jobbet rammer bredt. En undersøgelse, som LO offentliggjorde i februar 2018 viser, at hver femte har været sygemeldt på grund af psykiske påvirkninger på arbejdspladsen inden for de seneste 12 måneder.  

Pia Ryom, ledende psykolog på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Aalborg Universitetshospital, har beskæftiget sig med arbejdsrelateret stress i mere end 30 år. Og hun møder dagligt patienter, som har det forfærdeligt, fordi de, som hun refererer dem, "ikke har stået distancen".

- De er præget af stor social smerte og er skamfulde, fordi de i modsætning til deres kolleger, ikke har klaret mosten. De er præget af skyld. Men jeg siger altid til dem, at det ikke er deres skyld. De er med stor sikkerhed kollapset, fordi deres arbejde er organiseret forkert, siger Pia Ryom.

6 typiske symptomer på stress

  • Hukommelsesbesvær
  • Koncentrationsbesvær
  • Reduceret samarbejdsevne
  • Mindre empati
  • Mindre effektivitet
  • Stress-symptomer reducerer typisk arbejdsevnen med 25 %
Jeg siger altid, at det ikke er deres skyld. De er med stor sikkerhed kollapset, fordi deres arbejde er organiseret forkert.
Pia Ryom, ledende psykolog på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Aalborg Universitetshospital

Fokuserer på det forkerte
- I alt for mange år har vi fokuseret på, at det enkelte individ skulle være stærkere og have flere ressourcer. Behandlingen har ofte været individuelle tilbud om kurser i mindfulness og personlig robusthed. Det bekymrer mig. Sammenhængen mellem stress og arbejdets organisering betyder virkelig noget, men den sammenhæng har vi berørt alt for lidt, siger Pia Ryom.

Det er altså ikke den ansattes fejl, hvis en medarbejder er nødt til at blive siddende ved skærmen efter fyraften eller tager arbejdet med hjem?

- Nej, det er det ikke. Så er det den måde, arbejdet er organiseret på. Derfor skal den enkelte heller ikke sige, at "det kan jeg ikke holde til, derfor gik jeg ned med flaget". Og derfor skal vi ikke individualisere stress og kalde det en sygdom, siger Pia Ryom.

Når jungleloven tager over
En klassisk stresssituation opstår, når kolleger oplever forandringer eller øget pres og nye krav – og begynder at bide af hinanden:

- Hvis du hele tiden kører på kanten og leverer 105 procent, så har du ikke overskud til at tænke på, at arbejdet kan foregå på en anden måde. Og så begynder du at blive irriteret på Thorvald, der står nede i hjørnet og ikke kan følge med, og du tænker på, om han i virkeligheden ikke er lidt outdatet og burde finde noget andet at lave, siger Pia Ryom og fortsætter:

- Når man begynder at være presset, kommer overlevelsesevnen op, og den er som regel kortsigtet og ret egoistisk. Så er det alles kamp mod alle. Det er jungleloven, der regerer, og det er meget, meget trist.

Men hvordan starter forebyggelsen, hvis medarbejderne allerede er oppe på 105 procent?

- Man starter ikke med medarbejderne. Man starter med at tale med ledelsen om, hvorfor medarbejderne på den her arbejdsplads udvikler stress. Det bliver vi nødt til at kigge på først. Ledelsen skal forstå, at det næppe handler om, at Thorvald nede i hjørnet er blevet skilt eller har fået et barn med ADHD.

Når man begynder at være presset, kommer overlevelsesevnen op, og den er som regel kortsigtet og ret egoistisk. Så er det alles kamp mod alle.
Pia Ryom, ledende psykolog på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Aalborg Universitetshospital

Bedst med korte sygemeldinger
- Man kan selvfølgelig aldrig udelukke, at stress i enkelte tilfælde udspringer af personlige problemer. Men den gode trivsel handler altså i langt overvejende grad om forholdene på arbejdspladsen, gentager Pia Ryom.

Hvordan tager vi bedst hånd om de medarbejdere, der sygemelder sig med stress?

- Vi ved, at det bliver svært at vende tilbage til arbejdsmarkedet, hvis en stressrelateret sygemelding strækker sig over mere end fire uger. Når de har gået hjemme i to uger, begynder de at bruge energi på at tænke over, hvordan det bliver at vende tilbage til jobbet, og hvad kollegerne siger om dem. En hurtig tilbagevenden kræver imidlertid, at arbejdspladserne bliver meget bedre til at acceptere, at de stressramte skal starte meget langsomt og have ro til at komme på benene igen. Og det er langt fra alle, der lever op til det i dag.