3 gode råd til at koble af i ferien

I sommerferien skal batterierne lades op, men det kan være svært at gå fra en travl hverdag til ren afslapning. Her kommer tre gode råd til at komme hurtigere ned i gear, når kalenderen siger ferie.

Sådan kobler du af i ferien

  • Glem jobbet
    Det kan umiddelbart lyde let, men mange tager arbejdet med hjem rent mentalt og tænker løbende over problemstillinger.
    Afslut så mange ting som muligt inden ferien. Tal med dine kollegaer om, hvordan I kan hjælpe hinanden med at komme på ferie uden at have hængepartier.
    Hvis du stadig har svært ved at slippe tankerne om arbejde i din ferie, så skriv evt. tankerne ned og lad dem ligge i skuffen, indtil ferien er slut.
  • Sluk telefonen
    Skærme og telefoner kan ofte være en stor del af arbejdsdagen. Det kan derfor give et tiltrængt afbræk at slukke telefonen de første par dage og smide dig i hængekøjen uden forstyrrelser af den blinkende skærm.
  • Stempl ud
    Kom ud af hjemmet og få en oplevelse. Sommeren bliver for de flestes vedkommende nok i Danmark i år. Og der er jo rigtig mange ting, man kan lave inden for landets grænser.

Som medlem af Dansk Metal har du adgang til en hel stribe af oplevelser og rabatter og tilbud. Dit medlemskort, også kaldet PlusKortet, giver dig nemlig både rabat på hoteller og sommerhuse, men også på restauranter, oplevelsesparker, osv. Der er derfor rig mulighed for at slå hovedet fra og nyde tiden med oplevelser og hygge.