4 tips om klausuler

Læs her, hvordan du forhandler, hvis du bliver tilbudt en ansættelseskontrakt med klausuler og boder.

​Skriv ikke under på en ansættelseskontrakt uden at være helt sikker på, hvad der egentlig står i den. Det kan lyde simpelt, men det er det langt fra.

I dag er mange ansættelseskontrakter op til 16 sider lange, og de kan være fyldt med klausuler og konventionalboder, der kan få store økonomiske og personlige konsekvenser for dig.

Men selvom kontrakten er kompliceret, er der skridt, du kan tage for at beskytte dig. Vi har samlet de vigtigste råd:

Sådan forhandler du klausuler og boder

  • Bed om betænkningstid
    Hvis du bliver præsenteret for en ansættelseskontrakt, der indeholder klausuler eller konventionalboder, bør alarmklokkerne ringe. Udbed dig et par dages betænkningstid.
  • Alt er til forhandling
    Husk, at både klausuler og konventionalboder er til forhandling, når der skal skrives kontrakt – fuldstændigt som lønnen er det.
  • Få boden fjernet
    Det er sjældent en god ide at kræve og forlange. Hvis der er en konventionalbod i kontrakten, kan du sige, at du ikke forstår juraen, og at din fagforening anbefaler, at du får fjernet konventionalboden.
  • Få et KontraktTjek
    Bed om betænkningstid og send din kontrakt til Dansk Metal, inden du skriver under. Så får du svar på, om der er noget, du skal handle på.

Kilde: Dansk Metals Forhandlingssekretariat

 

Ole Rosschou, faglig sekretær i Dansk Metals forhandlingssekretariat, ved, at det ikke er ligetil selv at forhandle de lange kontrakter. Derfor har han en klar opfordring til medlemmerne:

- Hvis du er det mindste i tvivl om din kontrakt, så skal du henvende dig til os.

Brug Dansk Metals KontraktTjek

Bed om et par dages betænkningstid, hvis du bliver præsenteret for en ansættelseskontrakt, der indeholder klausuler eller konventionalboder. Få et KontraktTjek inden for 24 timer – og svar på, om der er noget i kontrakten, du bør handle på.