5 dilemmaer som it-professionelle tit står i: Brug vores tips

Som it-supporter eller datatekniker har du ofte adgang til data og oplysninger i virksomheden, som andre ansatte ikke har.

Du udfører dit arbejde både på direktionsgangen, hos kontorpersonalet og i produktionen, når pc’er, systemer og programmer skal fungere.

Måske har du i din fritid syslet med at finde på smarte serverløsninger eller et nyt programmeringssprog.
Men vær opmærksom på, at din arbejdsplads faktisk kan have rettigheden til din opfindelse. Også selvom det var i din fritid, og det slet ikke er inden for virksomhedens fagområde.

Det er bare nogle af de dilemmaer, som vi hører om fra medlemmer, der arbejder med it. Her er nogle flere.
I sager om overvågning, rettigheder og klausuler, er der kompliceret jura, retsafgørelser og konstant udvikling at tage hensyn til. Det betyder også, at hver enkelt situation er forskellig og skal vurderes individuelt.

Derfor vil vi altid opfordre dig til at søge rådgivning hos os, hvis du står i et svært dilemma eller blot har spørgsmål.

 
Dilemma 1
Du bliver bedt om hemmeligt at undersøge en kollegas mail, pc, filer og drev, fordi ledelsen har en mistanke om, at kollegaen har overtrådt virksomhedens regler.
Vores råd: Sørg for at holde dig 100 procent til rammerne i opgaven. Du skal ikke forsøge at fortolke eller vurdere de oplysninger, du eventuelt finder. Giv informationerne videre til din arbejdsgiver med det samme.
Sig fra, hvis du ikke føler, du kan udføre opgaven. Det kan fx være, at du har et godt personligt forhold til den kollega. En arbejdsgiver kan altid pålægge dig at udføre opgaven. Men i langt de fleste tilfælde vil de lytte til dig, hvis du har en god grund til at sige fra. 
 
Dilemma 2
Du ser billeder eller oplysninger på en medarbejders pc, som du tror er kriminelle, eller som er ubehagelige.
Vores råd: Hvis du arbejder i en cyber-enhed, der har til formål at opspore kriminalitet eller beskæftiger dig med whitehat hacking, er det højst sandsynligt en del af dit daglige arbejde at se forskellige typer af ubehageligt indhold. Sæt dig ind i virksomhedens politik om dataetik og retningslinjerne.
Arbejder du som it-supporter eller datatekniker i en privat virksomhed, er ubehageligt eller kriminelt indhold nok ikke på samme måde hverdagskost.
Gå til ledelsen som det første og fortæl om din mistanke. Det er deres ansvar, og du skal ikke risikere at bryde din tavshedspligt uretmæssigt. Det er deres ansvar at inddrage myndighederne. 
Er du i tvivl om, hvad du skal gøre, så kontakt din Metalafdeling.

Dilemma 3
Skal du selv betale for certificeringer? Det ser godt ud på cv’et, men koster en bondegård.
Vores råd: Det er arbejdsgiverens ansvar, at medarbejderne har de nødvendige certifikater. I nogle tilfælde er det faktisk en del af ansættelseskontrakten, at medarbejderen skal sørge for at gennemføre og bestå bestemte certificeringer. Så skal virksomheden selvfølgelig også betale udgifterne.
Drømmer du om at blive certificeret i et andet område, end det du arbejder med, kan du forsøge at forhandle dig frem til certifikaterne. Det er godt at kunne argumentere for, at det både gør dig skarpere som medarbejder, og at det selvfølgelig er en fordel for virksomheden. 
Metal UddannelsesService: Få dit eget personlige overblik over kurser og uddannelsesmuligheder.

Dilemma 4
Skal du underskrive klausuler i ansættelseskontrakten? De kan være meget begrænsende, men du får måske ikke jobbet, hvis du ikke underskriver.
Vores råd: Få altid tjekket din kontrakt hos os, inden du skriver under. Vi kan hjælpe dig med at vurdere ordlyden i klausulerne. De kan nemlig have kæmpestore konsekvenser for dig ved jobskifte eller opsigelse. Bryder du en klausul, kan du risikere store bøder. 
3 klausuler, du skal kende:

Dilemma 5
Du har udviklet noget fedt software eller en smart serverløsning i din fritid. Eller noget helt tredje. Desværre kan din virksomhed eje rettighederne.
Vores råd: Immaterielle rettigheder (måske hedder det udviklingsklausul i din kontrakt) er eneretten til en idé, konstruktionen og benyttelsen af den. Hvis du fx udvikler noget smart software eller et nyt programmeringssprog i din fritid, kan du risikere, at din virksomhed faktisk har eneretten til det – også selvom det ikke er inden for virksomhedens område.
Kan du ikke forhandle en klausul om immaterielle rettigheder ud af din kontrakt, er der andre muligheder.
Lav fx en skriftlig aftale med din arbejdsgiver på forhånd, hvor der står, at du gør opmærksom på, at du udvikler i din fritid og at det, du udvikler er med til at gøre dig skarp og dygtig som medarbejder. Og at det, du udvikler, derfor bør tilhøre dig. 
Der kan være mange forskellige faktorer, der spiller ind, når det handler om immaterielle rettigheder. Så sørg for altid at få konkret vejledning af din Metalafdeling i situationen. 
Tips om klausuler

Tavsheds- og loyalitetsligt

Er man omfattet af tavsheds- eller loyalitetspligt, hvis der ikke står noget konkret i ansættelseskontrakten?
Ja, både tavsheds- og loyalitetspligten gælder for dig, også selvom det ikke står helt konkret i kontrakten. Man har tavshedspligt, når det handler om fortrolige oplysninger. Hvad der konkret er fortroligt, er dels fastsat i lovgivning, retningslinjer fra arbejdsgiver og loyalitetspligten.
Man er altid omfattet af loyalitetspligten både under og efter ansættelsen. Loyalitetspligten er i øvrigt gensidig.

Hvornår må man bryde ens tavshedspligt eller loyalitetspligt?
Som udgangspunkt må man ikke bryde hverken tavshedspligt eller loyalitetspligt. Loyalitetspligten begrænser ikke offentligt ansattes ytringsfrihed. Den er den samme som for alle andre. Ytringsfriheden betyder dog ikke, at offentligt ansatte må sige hvad som helst: de må ikke bryde deres tavshedspligt, og de må heller ikke tale usandt om deres eget arbejdsområde.

Hvornår har man pligt til at gå til politiet eller andre myndigheder?
Du har pligt til at henvende dig til myndighederne i de situationer, hvor der er beskrevet en pligt i lovgivningen eller i de retningslinjer, du arbejder efter.

Skal der være en mistanke, før man må tjekke sine medarbejdere uden deres vidende?
Der behøver ikke at være mistanke, men der skal være en begrundelse eller et formål.
Din arbejdsgiver må tilgå alle mails sendt til arbejdsgivers domæne, undtagen mailkorrespondance markeret som privat eller som har privat karakter.
Arbejdsgiveren har ledelsesretten og må derfor gerne foretage kontrol, hvis det har et fornuftigt formål og en saglig begrundelse fx i forhold til driften. Men det må ikke være krænkende for medarbejderen eller give ham/hende tab eller ulemper. Arbejdsgiveren skal fortælle om nye kontrolforanstaltninger senest 6 uger inden, medmindre formålet eller begrundelsen forhindrer varslingen. Men så skal arbejdsgiveren give besked om, hvorfor 6-ugers fristen ikke kunne overholdes.