7 LinkedIn hacks - sådan får du flere visninger på din profil

Det er på LinkedIn, det sker: Seks ud af ti virksomheder bruger LinkedIn til at finde nye medarbejdere.

7 hacks, der får din profil til at skille sig ud

  • Vellignende billede
    Du skal have et vellignende profilbillede. Det er ikke rocket science. Få en ven til at tage en håndfuld billeder med din telefon. Vælg det bedste. Stå foran en neutral baggrund. Hav øjenkontakt. Se ud, som du gør på en almindelig arbejdsdag.
  • Firtæl hvem du er på 120 tegn
    Vælg en overskrift, der fortæller, hvem du er. Skarpt og interessevækkende. Når folk ser din profil på en søgning, skal de tænke, at de gerne vil læse mere. Brug nøgleord, der dækker dit arbejde, og hvad du kan. Du har 120 tegn at arbejde med. Det er unødvendigt at skrive, du er jobsøgende. Fokusér på det, du kan.
  • Rids op, hvad du kan, og hvad du vil
    Brug resumé-funktionen. Gør det klart for arbejdsgiverne, hvorfor de skal ansætte dig. Skriv om hvem du er som person. Det kan gøre, at du skiller dig ud fra mængden.
  • Beskriv din erfaring
    Her skriver du dine tidligere job på samme måde, som du ville gøre det i et almindeligt cv.
    Er du er nyuddannet, må du skrive alt på, du har lavet. Men har du fx været it-supporter i 25 år, er det ikke relevant, at du var flaskedreng i brugsforeningen som ung. Alt, du skriver, skal være relevant for det, du vil arbejde med i dag.
    Under hvert job kan du skrive, hvilke arbejdsopgaver og ansvarsområder, du har haft. Brug gerne dine nøgleord fra overskriften her – så kommer du højere op i søgninger. Du kan også skrive om de resultater, du har opnået – for eksempel hvis du har løst en opgave særligt godt.
    Hvis det er relevant, kan du vedhæfte en video, foto eller dokument som eksempel på, hvad du kan.
  • Husk din uddannelse
    Husk at skrive din uddannelse på. Det gælder også de vigtigste kurser, du har været på. Som udgangspunkt er det godt at skrive alt på, men hvis du har en lang karriere bag dig, bør du overveje at sortere i det.
  • Få dit netværk til at anbefale dig
    Du kan få andre i dit netværk til at skrive en anbefaling af dig. Det kan være tidligere eller nuværende chefer, kolleger eller kunder. Det giver troværdighed.
  • Udvælg dine særlige kompetencer
    Du kan vælge forskellige kompetencer, du gerne vil anerkendes for. Brug de nøgleord, du gerne vil findes på i søgninger. Fordelen er, at det giver en arbejdsgiver ro i sindet, hvis de kan se, at andre har anerkendt dine evner.