Projekter i praksis - 7 fantastiske fortællinger [Webinar]

20. maj 2020 - webinar - Interesserer du dig for projektledelse, og ønsker du at lykkes som projektleder? Bliv klogere på hvordan, når vi deler ud af andres erfaringer.

Der er lavet utallige bøger og erfaringsopsamlinger om god projektledelse - og alligevel kan det nogle gange gå galt. Også selvom de involverede har gjort, hvad de kan, for at sikre at projekterne fik de bedste forudsætninger for at lykkes.

På dette webinar dykker vi ned i 7 konkrete cases, der sætter fokus på en række problemstillinger i forbindelse med projektledelse, som har været medvirkende til at projekter enten fejlede, eller ikke blev så succesfulde som forventet - og hvordan disse kan undgås.

Oplægget er tiltænkt alle, der enten arbejder med - eller interesserer sig for - projektledelse i praksis, og som gerne vil lære af andres erfaringer.