Alle ved det. Men det betyder ikke noget

På bilværkstedet på Langeland, hvor Pedro Ploug Raluy har arbejdet næsten hele sit voksenliv, oplever han, at det fylder meget minimalt, at han er gift med en mand. De ældre kolleger har dog flere spørgsmål, end de yngre.

Jamen… Skal du så til at gå i dametøj??

Det var i 2005, og efter en del overvejelser var Pedro Ploug Raluy lige sprunget ud som homoseksuel over for sin chef. Og nej, det mente Pedro nu ikke, at han skulle. Så havde chefen ikke rigtigt flere spørgsmål, og han og Pedro gik hver til sit.

– Jeg tror simpelthen bare ikke lige, at han kunne rumme det. Jeg tror aldrig, han havde mødt en homoseksuel før, forklarer Pedro om chefens reaktion.

Efterfølgende fik Pedro besøg af chefens kæreste, de fik en god snak, og næste morgen mødte Pedro på arbejde hos Dækgaragen igen. Og det har han så gjort hver morgen siden da.

Glade medarbejdere
Dækgaragen er nemlig en arbejdsplads med godt sammenhold og god stemning. Her drog medarbejderne i samlet flok en tur til Polen, da de fik en ny polsk kollega.

– Så kunne han jo få lov at vise sit land frem for os allesammen, som Pedro forklarer.

Og senere i år lukker virksomheden en fredag, hvor alle medarbejdere tager på en forlænget weekend til London. De spiser sammen efter arbejde flere gange om året, og det er et sted, hvor folk stopper for at prøve noget nyt for så at vende tilbage inden længe.

– Vi gør meget for, at alle medarbejdere skal være glade for at være her, siger Pedro, som siden sin start i firmaet har fået en værkførerrolle og sammen med chefen ejer en anden mindre virksomhed på den anden side af vejen.

Og Pedro er i hvert fald glad for at være her blandt de 10-12 kolle­ger. Her betyder det ikke rigtigt noget, at han er gift med Casper. Her betyder det noget, at han er en god mekaniker. At han er en sjov og dygtig kollega, der tager sin del af slæbet, og at kunderne kan lide ham.

Da vi ankommer til Dækgaragen i Rudkøbing, er Pedro ved at skifte en tandrem på en hvid Renault. Radio Diablo spiller ud over de seks biler, der hænger ned fra loftet i autoværkstedet. Tre kolleger ved stationen ved siden af Pedros synger med på Ghostbusters, når den ellers kan høres for kompressoren, slagnøglen og hurtigsliberen.

En steppebrand på Langeland
Pedro bliver gennemfotograferet, mens vi er på besøg, og det høster selvfølgelig de sædvanlige jokes fra kollegerne om, hvor mange blade vi sender, når de er færdige og så videre og så videre. Men alle vidste, at vi skulle komme, og interviewet foregår i autoværkstedets reception mellem forbipasserende kunder og kolleger.

– Det her er jo Langeland. Så da jeg først havde fortalt til én, at jeg var homoseksuel, så løb det som en steppebrand. Det vidste jeg godt, at det ville, og det var helt fint. Så var det ligesom ude. Jeg kunne mærke det, fordi folk stoppede med at ville hooke mig op med deres kusiner og den slags. Så vidste jeg, at de havde hørt det, fortæller Pedro.

Rollen som chef
I dag ryger kommentarerne om damer, mænd og typer, man er tiltrukket af, gennem luften som på ethvert andet værksted.

– Kollegerne tager ikke hensyn. Og jeg ville da først tænke, at der var noget galt, hvis de ikke drillede mig, konstaterer Pedro tørt og fortæller, at han i virkeligheden måske er den eneste, der af og til lægger lidt begrænsninger på sig selv.

– De andre kan godt gå og give hinanden sådan et lille mandeklap i røven af og til. Det gør jeg ikke. Men altså… Jeg har jo også rollen som chef, når vores chef ikke er her. Det er måske nok i virkeligheden lige så meget derfor, forklarer Pedro.

De oplyste unge
I dag er Pedro blevet 36 år, og i takt med at han selv er blevet ældre, har han oplevet en udvikling. For de ældre blandt hans kolleger har af og til lidt spørgsmål, de skal have afklaret. Især hvis de er nye på værkstedet og ikke har kendt en homoseksuel mand før.

– De vil for eksempel tit gerne have opklaret, om der er en mand og en dame i vores forhold. Men de unge, der kommer ind som lærlinge i de her år, de er bare SÅ oplyste. De ved godt alle tingene. Der er så mange homoseksuelle i tv, og de lærer om det alle vegne. De ved det hele, og det er meget tydeligt, at de finder det meget mindre interessant, at jeg er homoseksuel, end de lidt ældre kolleger gør. De unge er simpelthen bare fuldstændigt ligeglade. Det betyder ingenting for dem.

Et godt råd fra Pedro

– Man skal springe ud på sin arbejdsplads, når man er klar til det selv. Men vid, at det gør det hele meget lettere, hvis du kan være åben. Man glemmer, hvad man har løjet om, og så går man og stresser over det.