7 råd: Sådan minimerer du risikoen for at få coronavirus, når du skifter vinterdæk

Arbejder du på et værksted? Her får du 7 råd til, hvordan du minimerer risikoen for at blive smittet med corona, mens du er på arbejde på et værksted.


Opdateret den 15. marts 2021 med præciseringer.

I foråret skal mange biler have skiftet vinterdækkene ud med den blødere sommervariant. Det er en hurtig procedure, og mange værksteder har tider fra morgen til aften for at få alle godt kørende i de varmere måneder.

De mange kunder betyder dog også, at der er øget risiko for at blive smittet med coronavirus. Man behøver ikke at have symptomer for at være smittet, og bilen kan være det sted, hvor man som mekaniker kan rage sygdommen til sig.

Virussen kan springe på allerede, når man griber om dørhåndtaget og i øvrigt gemme sig på overfladerne inde i kabinen. Retter man som mekaniker på brillerne eller klør sig under næsen, så kan man hurtigt blive smittet.

Derfor har Dansk Metal samlet syv råd, der minimerer risikoen for at redde sig en omgang med coronavirus.

Rådene er:

1) Kunderne skal ikke ind på værkstedet.

2) Når kunderne afleverer nøglerne i indskrivningen, skal man bede dem gå ud og åbne alle vinduerne i bilen, så den kan blive luftet ud, og så komme ind med nøglerne bagefter.

3) Brug mundbind og engangshandsker.

4) Inden pauser, drikning, rygning og spisning vasker man sine hænder grundigt eller spritter dem af.

5) Skift mundbindet med jævne mellemrum og hvis det bliver fugtigt.

6) Hold afstand til hinanden. Det kan I fx sikre ved opmærkning eller opsætning af skærme/plexiglas i hovedhøjde.

7) Gør grundigt rent, der hvor kunderne kan have afsat virus.
Her finder du en plakat om coronasmitte, som kan hænges op på værkstedet.

 
Sådan er reglerne

Findes der regler om det? Ja, det gør der!

Arbejdsmiljølovens bekendtgørelse om arbejdets udførelse pålægger arbejdsgiveren:

§ 13. Ved udførelsen af arbejdet skal det sikres

4) at der træffes effektive foranstaltninger for at beskytte de ansatte, hvor arbejdsprocessen eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår, rummer mulighed for sygdomssmitte.

Læs bekendtgørelsen her.

Samme bekendtgørelse pålægger arbejdsgiveren at undersøge, hvilke farer der er i arbejdet inklusiv biologiske og finde løsninger. Den indeholder også bestemmelser om, at der skal instrueres, hvordan arbejdet skal udføres forsvarligt. Der skal desuden føres tilsyn for at sikre, at sikkerhedsforanstaltningerne bliver fulgt.

De findes bl.a. i kapitel 2 om Arbejdspladsvurdering.