Cybertrusler 2020 - Få det afgørende overblik og tips til at beskytte forretningen

Meet & Inspire d. 12. marts 2020 i København

 

Den konstant stigende og komplekse cybertrussel samt de øgede compliance krav lægger et massivt pres på, at virksomheder skal have deres sikkerhed i orden. Den øgede trussel mod forretningen betyder også, at der er behov for, at forretningsledere får en bedre forståelse for de sårbarheder og risici som virksomheden er eksponeret overfor.

Med en forretningsmæssig vinkel stilles der i oplægget skarpt på de konkrete udfordringer, som mange virksomheder i dag står overfor og er i gang med at finde løsninger til.
Med udgangspunkt i PwC’s seneste Cybercrime Survey, der afdækker trusselsbilledet for året 2019, giver oplægget dig konkrete løsningsforslag til aktuelle udfordringer samt hvordan du som forretningsansvarlig leder, kan medvirke til at styrke virksomhedens sikkerhed.

Ved at deltage i arrangementet får du viden og løsningsforslag til hvordan din virksomhed kan sikre en risikobaseret tilgang og dermed prioritere investeringer, der hvor det reelt gør en forskel for sikkerheden i jeres forretning. Derudover får du gode råd til hvordan medarbejdere kan blive et aktiv samt en kort introduktion til værdifulde sikkerhedsteknologier. Fokus vil således være på at forstå en teknisk verden ud fra et forretningsmæssigt perspektiv.