Arbejdsopgaver på eller i højvoltsbatteriet er arbejde under spænding og kræver specialuddannelse.
Der er stor risiko forbundet med at arbejde på eller i højvoltsbatterier. De mange forskellige komponenter skal behandles med både forståelse og respekt. Arbejde på batteripakkerne skal altid udføres efter producentens vejledning.
Du skal både kunne håndtere det elektriske kredsløb, da arbejdet foregår under spænding, og du skal tage den kemiske håndtering af batteripakken i betragtning.
Kravene til arbejde i eller på højvoltsbatteriet kan variere fra producent til producent. Derfor er det kun kvalificeret personale med tilstrækkelig uddannelse i at håndtere risici ved arbejdet, der må udføre denne type reparationer.
Se også afsnittet om kvalifikationer og uddannelse på side 25 i vejledningen om el- og hybridbiler.