Cobots: En hjælpende arm

Grenå Spåntagning har en cobot i produktionshallen. Den er med til at bevare arbejdspladser i den lille maskinfabrik. Og så giver Robert, som de kalder robotten, mere tid til det sjove og spændende arbejde.

 

Intet billede valgt

Billedtekst: Sammen kan vi  finde ud af nye ting, som vi kan gøre med robotten. Jeg har nogle erfaringer i kraft af min alder, mens Jannik er nysgerrig, og det falder ham meget let at arbejde med robotten, siger Bent Andersen, maskinarbejder og tillidsrepræsentant, Grenå Spåntagning.

​En robotarm står midt i en produktionshal i Grenå på Djursland. Den tager selv emner og rækker dem over til CNC-maskinen. Mens den gør sit arbejde, kan menneske-kollegerne nå at fylde vand på maskinen, save ud til de næste emner, stille flere emner klar og gøre værktøjer klar til næste produktion.

- Det hjælper mig især, når vi skal lave mange stykker af et emne. Jeg synes, det er dødssygt at stå og fylde dem i drejemaskinen. Det gider jeg ikke, hvis jeg kan være fri, siger Jannik Jensen, 19 år og industriteknikerlærling.

- Samtidig giver den nye spændende muligheder og udfordringer i jobbet, siger 62-årige Bent Andersen, maskinarbejder og tillidsrepræsentant og fortsætter:

- Og så er den skæg at rode med og en fed følelse, når man kan se, at det man har programmeret virker. Det er mig, der bestemmer, hvad den skal lave og ikke omvendt.

Hvad er en cobot?

Kollaborative robotter, samarbejdende robotter eller helt kort cobots.
De er udviklet til at samarbejde med mennesker frit ude på gulvet i produktionen.
Modsat de følelsesløse og halvblinde robotter, der er spærret inde bure, kan cobots ved hjælp af sensorer sanse mennesker. De er derfor sikre at arbejde side om side med.
Den typiske cobot ligner en menneskearm med led, der kan rotere i forskellige retninger ligesom albueled og håndled.
Med en gribearm eller en sugekop kan cobotten fx samle ting op.

Robert bevarer arbejdspladser
Grenå Spåntagning købte for to år siden en cobot af modellen UR-10 fra Universal Robots. Maskinfabrikken har 15 ansatte og er specialiseret i aluminiumbearbejdning. Cobotten passer perfekt til produktionen i den lille virksomhed, der ofte laver små skræddersyede serier til kunder.

- Hvis vi ikke havde fået den, havde vi nok mistet nogle arbejdspladser, som var gået til udlandet eller andre steder herhjemme, hvor de bruger robotter. Så cobotten er med til at sikre, at vi har beholdt stillinger. Og på sigt skaber det mere arbejde, fordi vi er blevet konkurrencedygtige og kan byde ind på mange flere ordrer, siger Claus Hyldahl, virksomhedsejer og direktør.

Ejerskab over robotten
Jannik Jensen og Bent Andersen eksperimenterer gerne med indstillingerne. Jannik flytter robotarmen og imens styrer Bent en tablet, så robotten husker den præcise bevægelse, lærlingen er ved at indøve. Da robotten kom til, var de to kolleger hurtige til at melde sig på banen.

- Hvis man får en robot, så få for guds skyld folk på gulvet med fra starten. For på den måde får man ejerskab over robotten. Ellers bliver den bare en smart løsning på papiret, som der ikke er ordentlig opbakning til, siger Bent Andersen.

Hvis man får en robot, så få for guds skyld folk på gulvet med fra starten. Ellers bliver den bare en smart løsning på papiret, som der ikke er ordentlig opbakning til.
Bent Andersem maskinarbejder og tillidsrepræsentant, Grenå Spåntagning

Øvelse gør mester
I starten var det ikke problemfrit at få robotten til at fungere optimalt. Og virksomheden er stadig midt i en læringsproces. De havde blandt andet udfordringer med robotarmens gribehånd. De emner, som de producerer til designerlamper, skal være helt rene for ikke at skulle kasseres. I starten kom robotarmen til at klemme en lille spån ind i emnet, når den greb fat i den inde i CNC-maskinen. Det kunne give mærker. Derfor 3D-printede de en speciel gribehånd, så robotten griber på den rigtige måde.

- Vi kan meget nemt gå ind og justere på robotten, alt efter hvilket emne, der skal drejes. Så er det ligegyldigt, hvad der kommer af ordrer. Og det egner sig rigtig godt til de små serier, som vi ofte producerer, siger Bent Andersen.

Han var for nylig på et to-dages kursus, der præsenterede det grundlæggende inden for programmering af den type robot.

DK førende inden for robotteknologi

Der bliver anvendt stadig flere industrirobotter i de danske virksomheder. I 2017 var der 5.900 operationelle industrirobotter i Danmark. Det er en stigning på 800 industrirobotter siden 2014.

Lys fremtid forude
Direktør Claus Hyldahl er ikke i tvivl om, at virksomheden skal have flere robotter i fremtiden i takt med, at medarbejderne lærer dem bedre at kende, via erfaring og uddannelse.
Spørger man ham, om lønnen skal følge med de udvidede kompetencer som robotoperatører, er han ikke i tvivl.

- Dygtige folk vil vi gerne lønne mere. Og, når vi sparer penge, fordi robotterne gør virksomheden mere effektiv, vil vi gerne belønne medarbejderne.

Bent Andersen og Jannik Jensen er også klar til flere robotter i produktionen.

- Jo mere jeg kan få cobotten til at lave, jo mere stolt bliver jeg. Det er en sjov proces at være i, siger Bent Andersen.