Her er de fede ungdomskurser til dig i 2019

Går du rundt med en iværksætter i maven? Har du interesse for kost og træning? Økonomi, konflikthåndtering eller 3D-print? Så læs med her.

​Her ser du et lille udvalg af de mange spændende ungdomskurser, der bliver udbudt i 2019. Udover konkret og brugbar viden, får du også et stærkt netværk med andre lærlinge.

Eneste forudsætning for at deltage er, at du er elev eller lærling og medlem af Dansk Metal.

Går du rundt med en iværksætter i maven?

På kurset får du redskaberne til at komme videre med dine drømme, selvom du ikke er en haj til tal, jura eller forsikringer.

Du får:
Introduktion til at lave en forretningsplan
Kendskab til virksomhedsstiftelse
Indblik i livet som iværksætter
Tips og tricks til at lykkes som iværksætter

Kurset foregår den 12.-14. april 2019. Tilmeldingsfrist den 12. februar 2019.

Bliv skarp(ere) på sundhed, kost og træning

Kurset indeholder teori og fysisk træning af forskellig slags, både indendørs og udendørs.

På kurset får du:
Din egen træningsplan
Viden om kost og dens påvirkning på din træning
Sat mål for din træning
Frisk luft og sved på panden

Kurset foregår den 12.-14. april 2019. Tilmeldingsfrist den 12. februar 2019.

Bliv en stærk forhandler

Hvordan forhandler du dig frem til fx mere i løn eller personalegoder på din arbejdsplads?
På dette kursus bliver du i stand til at forberede og udføre forhandlinger på din arbejdsplads til gavn for dig og måske andre lærlinge. Du lærer at sætte din egen dagsorden som forhandler.

På kurset får du:
Øvelse i forhandlingsteknik og konstruktiv feedback
Redskaber til at forberede en forhandling
Indsigt i psykologien omkring forhandlingssituationer
Viden om lærlingeklubber og værdien af at have en lærlingetalsmand.
Kendskab til lærlinges rettigheder i Dansk Metals overenskomster.

Kurset foregår den 22.-22. september 2019. Tilmeldingsfrist den 23. juli 2019.

Bliv en haj til 3D-print

Fremtiden er printet. Danske virksomheder investerer mere og mere i 3D printere, for hurtigt at kunne printe fx reservedele. Og på den måde slippe for lageromkostninger og leveringstid.
Kurset præsenterer en omfattende introduktion til Additive Manufacturing (AM), også kendt som 3D print.

På kurset få du:
Viden om de vigtigste arbejdsprincipper for AM-processer, materialer, evner og begrænsninger
Kendskab til udvælgelsesmetoder til egnede materialer og processer.
Erfaring med udnyttelse af AM-designfunktioner
Forståelse af, hvordan man integrerer AM i udviklings- og fremstillingsprocesser

Kurset foregår den 22.-22. september 2019. Tilmeldingsfrist den 23. juli 2019.