Fra maler i Syrien til mekaniker i Danmark

Reber Morshed flygtede fra Syrien til Danmark – og troede aldrig, at han ville klare sig her i landet. Så blev han personvognsmekaniker og lærte dansk. Det har givet ham mod på livet.

En ældre mand med et bredt smil går tværs gennem den store værkstedshal. Han klasker en mekaniker hårdt på skulderen og griner.

– Vi er stolte af ham her, det kan jeg godt fortælle. Det er helt utroligt, som han har gjort det godt.

Det er Reber Morshed, han taler om. En mand, der har været på en helt særlig rejse for at blive personvognsmekaniker her i Autohuset Kronsbjerg i Odense. 

Reber Morshed flygtede til Europa for at slippe væk fra krigen i Syrien. Han har været i Danmark i otte år. Første gang han trådte ind på værkstedet for at komme i praktik, var han ufaglært og kunne næsten ikke tale dansk. I dag taler han flydende fynsk med kollegerne. Han er udlært og fastansat personvognsmekaniker. Og så har han vundet Metalindustriens Lærlingepris efter et 12-tal til svendeprøven.

– Jeg passer mit arbejde. Møder til tiden. Gør mit bedste og prøver at lære noget nyt. Og det er sådan set min drøm. Men det har ikke været nemt at nå så langt, siger 34-årige Reber Morshed.

Fysik og hjerne på samme tid
Reber Morshed viser vej til frokoststuen. Henter koldt vand fra køleskabet og hælder op i små, hvide plastikkopper. Han har mørkt, karseklippet hår og venlige øjne.

– Da jeg kom til Danmark, var det hele mørkt i mit hoved. Jeg var kommet til et helt nyt land, et helt nyt folk, et helt nyt sprog. Jeg kendte ikke danskerne og kunne ikke tale med dem. Ville de acceptere mig? Jeg vidste det ikke, fortæller Reber Morshed.

Det ændrede sig, da han begyndte på Syddansk Erhvervsskole. Han opdagede, at det ikke betød noget, hvor godt han talte dansk, men om han gjorde en indsats. Samtidig begyndte han at få danske venner.

– Da jeg først begyndte at snakke med folk, opdagede jeg, at de ikke bare ville sende mig hjem. De ville gerne lære mig at kende, siger han.

Stiller altid spørgsmål
Reber Morshed ville først uddanne sig til pædagog, men det var alligevel ikke noget for ham. Han ville bruge kroppen mere. I Syrien arbejdede han som maler, men på skolen i Odense sagde de, at der var bedre jobmuligheder som personvognsmekaniker.

– Det giver mig så meget glæde at få lov til at arbejde med biler. Det er fysisk hårdt arbejde, hvor du bruger kroppen meget. Men samtidig bruger du hjernen. Det er et svært arbejde at være mekaniker, og det kan jeg godt lide, siger han.

Blandt kollegerne er Reber Morshed kendt for at være ham, der aldrig er bange for at stille spørgsmål. Ham, der altid er nysgerrig.

– Han kommer altid hen og siger: Jeg skal lige se, hvad du laver, siger kollegaen Sasa, der har arbejdsstation ved siden af Reber.

– Jeg vil hellere spørge en gang for meget end lave tingene forfra, fordi jeg gjorde det forkert til at starte med, forklarer Reber Morshed.

Brunsviger og rugbrødsmadder
I dag bor Reber Morshed i en lejlighed med sin kone og to børn. Om morgenen afleverer han sine børn og cykler så videre på job. Han har en madpakke med rugbrødsmadder og rundstykker med i rygsækken. Senere på dagen er han ikke bleg for at tage fra fadet, når der bliver sat brunsviger frem i frokoststuen. Reber Morshed er kort sagt fuldstændig ligesom sine kolleger.

– Jeg har måske ikke et dansk navn, men de andre ser mig ikke som ham flygtningen. Jeg er bare Reber og laver biler ligesom de andre. Og så kan jeg ikke være gladere.