Sådan falder fridagene i 2019

Der er meget at glæde sig til. 2018 var et gavmildt år, hvor langt de fleste fridage faldt på hverdage. Sådan er det også i 2019. Alt i alt er der op til 13 fridage i 2019, der ikke falder i en weekend.

Påsken
I 2019 falder højtiden sent nemlig den 18.-22. april. Påsken begynder som altid med en torsdag-fredag, hvor det er skærtorsdag og langfredag plus 2. påskedag mandagen efter.

Store bededag
Store bededag falder i år fredag den 17. maj. I dag forbinder mange dagen med varme hveder og konfirmationer, men dagen var oprindeligt tiltænkt bøn og faste.

Kristi Himmelfartsdag
Kristi Himmelfartsdag ligger på en torsdag - i 2019 den 30. maj.

Pinsen
Pinsen er den sidste af forårets mange helligdage. Den ligger sent i 2019, for den falder søndag den 9. og mandag den 10. juni.

Intet billede valgt

Julen
Julen kan blive en rigtig lønmodtagerjul - især hvis man har gemt et par feriedage. Juleaften 2019 falder på en tirsdag, og 1. og 2. juledag falder på en onsdag og en torsdag.

Andre dage, hvor mange kan se frem til en hel eller halv ekstra fridag
1. maj: Arbejdernes internationale kampdag, 1. maj, ligger på en onsdag. En fridag midt på ugen til mange. Det er dog ikke en helligdag. Det afhænger af overenskomst og aftale med ens arbejdsgiver, om man har fri.

Grundlovsdag: I 2019 falder Grundlovsdag på en onsdag og som altid den 5. juni. Grundlovsdagen er ligesom 1. maj ikke en helligdag, og det er overenskomsten eller aftalen med arbejdsgiver, der afgør, om det er en fridag.