Arbejdstilsynet havde ellers sat en effektiv stopper for det ved at give en virksomhed et påbud om, at de unge slet ikke måtte arbejde i lokaler, hvor der var maskiner. Virksomheden ankede påbuddet til Arbejdsmiljøklagenævnet, som gav Arbejdstilsynet medhold.
Det betød, at antallet af fritidsjobbere i industrien faldt drastisk indenfor en meget kort periode, og derved var unge skolepligtige reelt afskåret fra at få et praktisk indblik i, hvad det vil sige at arbejde på en industrivirksomhed, og hvilke muligheder der ligger i en faglært uddannelse.
Et par virksomheder henvendte sig til Dansk Metal og klagede deres nød, og det satte gang i den såkaldte ”fejedrengesag”. Det viste sig ret hurtigt, at Arbejdstilsynet havde anlagt en meget restriktiv fortolkning af reglerne, og at der ikke blev taget stilling til om det arbejde, som de unge fritidsjobbere udførte, faktisk indebar en fare.
Dansk Metal og Dansk Industri henvendte sig i fællesskab til den daværende beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen fra Venstre og opfordrede til, at reglerne blev ændret således, at de unge igen kunne tage et fritidsjob i industrien – selvsagt under sikre og betryggende forhold. Da Peter Hummelgaard fra Socialdemokratiet satte sig i stolen som beskæftigelsesminister, tog han bolden op, og der blev nedsat et regeludvalg, hvor forbundene i CO-industri og Dansk Industri forhandlede sig frem til en ny formulering af reglerne om unges farlige arbejde. De træder nu i kraft den 1. juli 2021.
De betyder i al sin enkelhed, at skolepligtige unge igen må arbejde indenfor visse brancher i industrien, når der er taget behørigt hånd om deres sikkerhed og arbejdsmiljø. Ændringen vil i hovedtræk betyde, at de unge må arbejde i nærheden af maskiner og andre tekniske hjælpemidler, når de er standset og på effektiv måde sikret mod igangsætning og risiko for tilskadekomst, og at maskindrevet håndværktøj ikke må være tilgængeligt.