Industri Danmark er i fare

Manglende praktikpladser vil på sigt skade dansk industri. På trods af det, bliver politikerne ved med lave besparelser på erhvervsskolerne.

2025-målet i trepartsaftalen er at skabe mellem 8.000-10.000 nye praktikpladser.
Delmål i 2018 er 2.100 nye pladser. Men der tegner sig et billede af, at målet bliver mere end vanskeligt at indfri. For de seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at der i 2017 blev skabt 350 nye praktikpladser. Her er 237 af dem inden for Metals uddannelser.
- Det går fremad, men det er ikke godt nok, siger Kasper Palm, forbundssekretær i Dansk Metal.

Alle parter skal gøre endnu mere. Dansk Metal skal blive bedre til at belyse problematikken overfor virksomhederne. Virksomhederne skal i højere grad begynde at se realiteterne i øjnene. Og politikerne skal stoppe med at skære på erhvervsuddannelserne
Kasper Palm, forbundssekretær i Dansk Metal

Selvmodsigende besparelser

For på trods af en målsætning om, at mindst 25 procent i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, har regeringen valgt at gennemføre besparelser på erhvervsuddannelserne. Samlet set skærer man 100 millioner kroner fra den institution, de vil styrke.
Det er et selvmodsigende træk, mener Kasper Palm.
- Det giver ikke mening at skære i en periode, hvor man er meget langt fra målsætningen om, at 25 procent af en ungdomsårgang skal have en erhvervsuddannelse. Og hvor arbejdsgiverne i nogle regioner og inden for en række fag melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft, siger han.

50 +

er halvdelen af landets industriteknikere

60 +

er 20 procent af landets industriteknikere

AUB-bidragsordning

  • AUB udbetaler tilskud til offentlige og private arbejdsgivere, der har udbetalt løn til elever under skoleophold og uddannelse. En ny ordning belønner arbejdsgivere, der ansætter mange elever, mens arbejdsgivere med for få elever skal betale et bidrag. Ordningen trådte i kraft den 1. januar 2018.

Styrk skolerne

Erhvervsuddannelserne er pålagt at spare 2 procent på deres drift frem til 2019. Samtidig er de underlagt et taxametersystem, hvor skolerne får penge alt efter antallet af elever. Når skolerne oplever tilbagegang i antallet af elever, giver det dem problemer.
Dansk Industri mener, at der er behov for, at der bliver lavet en aftale, som løber over en længere årrække.
- Det er bekymrende, hvis skolernes økonomiske problemer kommer til at gå ud over kvaliteten af uddannelserne, både i forhold til undervisningens kvalitet og forpligtelser i forhold til praktikpladser, siger Lone Folmer Berthelsen, erhvervsuddannelseschef i Dansk Industri.
- Erhvervsskolerne skal have en aftale, så de ved, hvad de har at gøre godt med, siger hun.

Glædeligt med flere pladser

Et andet element i udfordringer i forhold til arbejdskraft er den voksende ældregeneration. Det betyder at flere forlader arbejdsmarkedet end der bliver uddannet.  

- Vi har en stor opgave i løbende at gøre virksomhederne opmærksomme på problematikken. For at bevare produktion i Danmark, er de nødt til at oprette flere praktikpladser, siger Kasper Palm.

Han er af den overbevisning, at de 350 nye praktikpladser i 2017 viser, at virksomhederne er i gang med at tage fat om udfordringerne.

- Forøgelsen er en glædelig nyhed, for flere praktikpladser er den eneste løsning på problemet, siger Kasper Palm.

Dansk Industri understreger også, at der ikke bare kan findes erstatning for den faglærte arbejdskraft, som forlader arbejdsmarkedet og går på pension de næste ti år.

- For den findes ikke. Den er ikke blevet uddannet, siger Lone Folmer Berthelsen, Dansk Industri. 

- De har de samme udfordringer i Polen og Tyskland, så vi kan ikke bare finde arbejdskraften og kompetencerne andetsteds. Løsningen er, at øge elevantallet på erhvervsskolerne.