Kend målgruppen for dit website

Steven Nielsen observerede kunderne hos sin frisør. Formålet var at kunne ramme dem med den helt rigtig hjemmeside. Kronen på værket var et hjemmekodet star rating system.

​Hvad gik din opgave ud på?
Jeg designede og programmerede en hjemmeside til min frisør i Roskilde, hvor man blandt andet kunne booke tider online og se priser og produkter. Inden jeg gik i gang, foretog jeg en brugeranalyse for at danne mig et overblik over frisørens målgruppe. Der var ikke noget data på kunderne. Så jeg sad hos frisøren og observerede, hvilken type kunder der kom. Det var både unge og ældre. Så jeg tog det som en udfordring at ramme begge grupper med mit website.

Intet billede valgt

Hvad gik din opgave ud på?

Hvordan designede du hjemmesiden?
Du skal kende din målgruppe godt, for at du kan lave det rigtige design til dit site. Min målgruppeanalyse fortalte mig, at frisørens kunder ikke ville have en fancy hjemmeside, men et simpelt og overskueligt site, hvor det er nemt at booke tid. Derfor lavede jeg en hjemmeside med masser af plads, uden for mange skarpe og iøjnefaldende elementer og med neutrale og bløde farver.

Steven B. B. Nielsen

Svendeprøve
Februar 2018

Uddannelse
Multimedie integrator

Læreplads
Lokalebasen.dk A/S i København

Intet billede valgt

 Billedtekst: skærmudklip der viser Stevens programmering af et star rating sytem. 

Hvilken løsning er du mest stolt af?
Mit star rating system, hvor brugerne kan give stjerner til frisøren. Det var en programmeringsmæssig udfordring til mig selv. Fx var det kompliceret at få valideringen til at fungere. Det vil sige, at få databasen til at tjekke, om brugeren på rigtig vis har udfyldt sit navn, mail, telefonnummer og givet stjerner. Og det var en udfordring, at få databasen til at vise anmeldelserne på forsiden på en pæn og ordentlig måde. Men det lykkedes rigtig godt, synes jeg.