Kunstig intelligens bliver din kollega, læge og chauffør

Kunstig intelligens er i fuld gang med at påvirke vores samfundsstrukturer fundamentalt. Det fulde potentiale har vi endnu ikke set.

Forventningen om, hvor dramatisk kunstig intelligens (AI-teknologi) vil påvirke os, giver anledning til både begejstring og bekymring. Teknologien påvirker stort set alle brancher.

I industrien ses et stigende antal industrirobotter, men i følge Thomas Bolander, lektor ved DTU Compute og forsker i logik og kunstig intelligens, er det et spørgsmål om temperament, om de reelt kan betegnes som kunstigt intelligente.

Den mest simple industrirobot er mekanisk styret, og besidder ingen computerkontrol. Den udfører et fast program, som den er programmeret til, og der er ingen sensorer eller lignende, som gør, at man vil kategorisere det som kunstig intelligens.

- I den anden ende af skalaen er den menneskelignende robot, man kan tale med og som selv finder ud af, hvordan den skal løse opgaverne. Jeg må dog understrege, at sidstnævnte er vanskeligt at realisere, siger Thomas Bolander.

Intet billede valgt

Kunstig intelligens på vej - Thomas Bolander vurderer:

  • Objektgenkendelse
    Teknologisk institut har lavet et projekt med affaldssorteringsrobotter, der sorterer batterier og gamle VHS-bånd fra det øvrige affald. Her benyttes neurale netværk til at genkende en række objekter ud fra nogle mønstre.

    -Det er en teknologi, som er langt fremme, hvorfor den godt kan blive en realitet indenfor en overskuelig årrække.
  • Planlægningssystemer
    I fremtiden skal industrirobotterne ikke nødvendigvis instrueres i, hvornår og hvordan de skal udføre en opgave. De skal blot have oplyst målet, og så kan de selv begynde af planlægge.

    - Vi har allerede robotter, som selv lægger planer. Dog er det min vurdering, at der går lang tid før, det for alvor bliver udbredt, da teknologien stadig ikke er tilstrækkelig generel og robust.
  • Sproglig interaktion
    I fremtiden vil måden vi kommunikerer med maskinerne på blive mere fleksibel. Ved interaktion med industrirobotten skal man i dag programmere og skrive nogle linjer kode. Håbet er, at man på sigt kan fortælle robotten med ord, hvad den konkret skal gøre. Men:

    - At kunne tale med en robot, som du taler med et menneske, ligger langt ude i fremtiden, da det er ekstremt svært at realisere.

Kunstig intelligens er for alle

Kunstig intelligens er for længst blevet tilgængeligt for den almene borger, og er hos mange blevet en del af hverdagen i form af støvsugerrobotter, selvkørende biler, Google og avancerede chatbots. Men det endelige gennembrud mangler stadig.

- Vi har ikke for alvor taget kunstig intelligens til os af den simple grund, at produkterne ikke er gode nok. Næsten alle har en IPhone, men ingen bruger Siri. Det er lettere at gøre det manuelt, og det er det springende punkt for kunstig intelligens. Det skal være en fordel af bruge teknologien, og dét er det ikke endnu, fortæller Thomas Bolander.

I den anden ende af skalaen er den menneskelignende robot, man kan tale med og som selv finder ud af, hvordan den skal løse opgaverne. Jeg må dog understrege, at sidstnævnte er vanskeligt at realisere.
Thomas Bolander, lektor ved DTU Compute og forsker i logik og kunstig intelligens.

4 nice to know

  • AI, Artificial Intelligens: Når en maskine eller computer udfører opgaver, der normalt kræver menneskelig intelligens.
  • Machine Learning: Computeren bliver præsenteret for enorme mængder data, som med store mængder regnekraft bliver brugt som træning. På den måde kan den kunstige intelligens selv lære at genkende forskellige mønstre, som f.eks. ansigter, hudforandringer eller trafiklys. Visse typer af machine learningkan også finde nye mønstre og sammenhænge, f.eks. inden for sundhedsområdet.
  • Neurale Netværk: den menneskelige hjerne er et ekstremt kompliceret netværk af neuroner, hvori der udveksles viden, erfaring og sanser på kryds og tværs. Siden 1960’erne har man forsøgt at skabe tilsvarende neurale netværk i en computer. Disse er meget simple i forhold til den menneskelige hjernes neurale netværk, men kan stadig bruges til avanceret mønstergenkendelse. Eksempelvis ved at regne sig frem til, at når et ansigt rynker på en bestemt måde og vender mundvigene nedad, er personen enten ked af det eller vred. Dog er det endnu ikke lykkedes at få computere til rigtigt at sætte sig i menneskers sted og regne ud, hvad vi tænker. Neurale netværk er en af de vigtigste teknikker indenfor machine learning.
  • Deep learning: betegnelsen for særligt dybe neurale netværk, som betyder, at de har mange lag af neuroner. Når et neuralt netværk har mange lag, kan det i højere grad selv danne sig en forståelse af verden og genkende mere avancerede mønstre. Deep learning kræver meget computerkraft og store mængder af træningsdata, så det er først de seneste år, at den slags dybe neurale netværk for alvor er kommet til at virke effektivt. De er blevet afgørende i moderne avanceret mønstergenkendelse som billed- eller talegenkendelse.

Succeshistorier
Et af de områder, hvor teknologien har udviklet sig, er på hospitalerne. Her er udviklet computerprogrammer, der kan analysere hudforandringer og diagnosticere hudkræft med større præcision end mennesket.

 - Her bliver jeg opløftet, for det er altså vildt. Det springende punkt er, at man har større succesrate end mennesket, siger Thomas Bolander.

Han peger også på Leo Pharma, som er i gang med at bygge en app, hvor man kan bruge det indbyggede kamera i telefonen til at afgøre, om man har psoriasis.

Skyggesider
Bliver mennesket overflødigt som konsekvens af AI-teknologien?

Det er på mange måder stadig et spørgsmål om tro. For det er ikke sket endnu, og statistikken viser, at ny teknologi skaber flere jobs, forklarer Thomas Bolander.

Han peger også på bekymringen for de etiske dilemmaer i AI. For kan man stole på en maskine? For eksempel selvkørende biler, hvor verden allerede har set en række uheld, som også har kostet liv.

- Jeg er ikke tvivl om, at kunstig intelligens går en stor fremtid i møde. Jeg er ikke profet, men der er et potentiale for, at vi kan få rigtig mange robotter i vores omgivelser. Det vil kunne ændre fundamentalt på vores samfundsorden, slutter Thomas Bolander.