Kunstig intelligens - mere kunstig end intelligent?

Hvornår er noget intelligent? Og hvornår holder det op med at være kunstigt? Uanset hvordan vi definerer det, vil det påvirke vores hverdag og arbejdsliv i et omfang, vi endnu ikke begriber.

​Historisk har man brugt en menneskelig målestok for intelligens og anset Turing-testen som den ultimative test for om en computer har kunstig intelligens. I en sådan test duellerer en computer med et menneske (A) i samtalens kunst om at overbevise et andet menneske (B), som ikke kan se hverken computeren eller menneske A, om, at computeren er et menneske.

 

Computerens force ligger et helt andet sted end menneskets, nemlig i at kunne kværne enorme datamængder
Astrid Haug, digital rådgiver

Men computernes force ligger et helt andet sted end menneskets, nemlig i at kunne kværne enorme datamængder, og ud fra disse fremsætte en analyse eller forudsige en adfærd.

Det kan være store mængder e-mails, billeder, bilag, købsdata osv., som kan bruges til at forbedre en arbejdsproces, som fx sortering af indkomne mails, eller optimere en webshop, fx ved at tilbyde folk relaterede produkter.

Det kan også bruges til at forudsige adfærd i trafikken, ligesom det kan bruges til at forudsige menneskelig adfærd. I sådanne situationer er det sådan set ligegyldigt om, det kan narre nogen til at tro, at computeren er et menneske, da den her er mennesket overlegent på en lang række punkter.

 

I dag er kunstig intelligens så folkeligt, at vi alle sammen bruger det mange gange dagligt, oftest uden at tænke over det.
Astrid Haug, digital rådgiver.

Maskinernes sejr
Det er i de fleste sammenhænge også temmelig ligegyldigt, om en computer er god til at spille Jeopardy, skak eller det kinesiske brætspil go.

Maskinernes sejr på netop disse områder har dog været afgørende milepæle i den kunstige intelligens' historie og har taget kunstig intelligens fra noget forbeholdt nørdede professorer til at blive folkeligt.

I dag er kunstig intelligens så folkeligt, at vi alle sammen bruger det mange gange dagligt, oftest uden at tænke over det. Det sker, når vi anvender Facebook, YouTube, Netflix, Spotify eller Amazon, som alle er styret af en algoritme baseret på kunstig intelligens. Den genkender dine og andres præferencer samt foretager billedgenkendelse, der gør den i stand til ikke bare at sortere i ord, men også i billeder og video. 

Astrid Haug

Astrid Haug, digital rådgiver og cand.mag. i Medievidenskab.
Bliver ofte brugt som kommentator på politik og digital transformation i medierne, bl.a. hos DR, TV2 m.fl.

Astrid Haug rådgiver virksomheder, afholder workshops og holder foredrag.

Astrid Haug har også skrevet og udgivet bøger om emnerne. Senest "Fremtiden tilhører de frygtløse – en guide til den digitale forretningsudvikling fra 2017".

Og der er fortsat mange steder, hvor den kunstige intelligens kommer til kort.
Astrid Haug, digital rådgiver

Langt fra løftet
I de senere år er kunstig intelligens blevet enormt hypet, bl.a. af de store udbydere, som kan hjælpe virksomheder i gang, som IBM og Google. Især IBM er blevet beskyldt for at overdrive effekten af deres Watson-computer, da den fortsat er langt fra at have revolutioneret kræftbehandling, som marketingløftet ellers lød.

Og der er fortsat mange steder, hvor den kunstige intelligens kommer til kort. Prøv bare at se robotter, der skal bevæge sig op af trapper. Eller at smalltalke med Siri og Alexa, de virtuelle assistenter som bor hhv. i Apples iPhone og Amazons Echo. Beder man fx Alexa fortælle om Waterloo, nævner hun Waterloo Station i London. De fleste mennesker ville nok først tænke på slaget ved Waterloo eller Abba-sangen, frem for en undergrundsstation. Samtalerne bliver derfor ofte goddag-mand-økseskaft.

Udviklingen går hurtigere end nogensinde, og det betyder, at vi på få år kan se kvantespring indenfor, hvad computere er i stand til.
Astrid Haug, digital rådgiver.

Robotter styrer mennesker
Kompleksiteten i den menneskelig intelligens, både sprogligt og fysisk, har nemlig vist sig at være mere avanceret end mange har troet.

Men udviklingen indenfor kunstig intelligens går i disse år hurtigere end nogensinde, og det betyder, at vi på få år kan se kvantespring indenfor, hvad computere er i stand til. Og mange anerkendte forskere og entreprenører advarer om en fremtid, hvor robotterne styrer menneskene. Før vi afskriver det som ren science fiction, er det derfor en god idé, at vi tager stilling til, hvordan vi styrer den kunstige intelligens i en positiv retning, så vi skaber en hverdag og et arbejdsliv, som kommer os alle til gode.

Kom i gang med kunstig intelligens

  • Start med at finde ud af hvilke datamængder I har, som I kan lade computeren arbejde med. Det kan fx være databaser, excel-ark, billeder eller kamera-optagelser
  • Find ud af hvilken proces I gerne vil optimere, hvilken type handling I gerne vil forudsige, og hvad en algoritme eller analyse skal gøre for jer
  • Vær opmærksom på, hvilke etiske aspekter der kan være i relation til jeres brug af kunstig intelligens. Her er gennemsigtighed for brugerne et nøgleord