Fugleflokke slår ud på radaren, hvis flokken er stor nok. Fænomenet kaldes ”engle,” fortæller Allan Dybdahl. I baggrunden ses et SAS-fly, der er på vej til Billund.
Flyvemaskiner giver kuldegysninger
Vi går gennem et teknikrum med en masse skærme, som viser en opstilling af rektangulære bokse. Nogle bokse er grønne, og grønt er godt, som Allan siger. Det betyder nemlig, at dén del af radaren fungerer. Andre er gule, og de tager over, hvis de grønne kikser. Er boksene røde, er der noget galt, som må fikses.
– Vi kører ud til radar 1, siger Allan, og tager sin neongule jakke på. Efter nogle minutters kørsel med Allan bag rattet i en stor, gul bil, pasvisning og gæsteindskrivning, befinder vi os foran et højt tårn med en hvid kuppel på toppen.
Det er radar 1, vi kigger på, og ikke så langt væk ser vi fly, der både letter og lander. Et syn, der for Allan aldrig holder op med med at være interessant. Han kan finde på at stoppe bilen og rulle vinduet ned for at kigge.
– Det kan give mig kuldegysninger, siger Allan.
Da vi går op ad trapperne til selve radaren, er det et overvældende syn, der møder os, for radaren ligner en rekvisit fra en rum-film.
4 sekunder om at opfange signaler
En radar fungerer bl.a. ved, at den sender et signal ud i verdensrummet og får et lille signal tilbage, hvis det rammer flyvemaskinerne. Signalet, der bliver sendt ud, dækker hele Danmark og mere til.
– Radaren er fire sekunder om at opfange signaler hele vejen rundt, og så har den set alt. Det er meget fascinerende, siger Allan begejstret.
De data, radaren henter ned, bliver sendt til Artas – en stor computer i centeret. Dataene bliver behandlet af flere tekniske hold, inden de bliver vist på flyveledernes skærme.