Luftfartsteknik på radaren

Allan Dybdahl arbejder hos Naviair i Kastrup Lufthavn, hvor han holder styr på de radarer, som er datakilde til koordinering af flytrafikken. Et job, han betegner som højteknologisk og uforudsigeligt.

​Lyden er ikke til at tage fejl af. En flyvemaskine letter fra jordens overflade, og det er svært at abstrahere fra tanken om fjernere himmelstrøg.

Det er virksomheden Naviair, der holder styr på de radarer, som opfanger signaler og indsamler data fra fly, så flyveledere kan koordinere flytrafikken over ­Danmark. Desuden vedligeholder de DMI’s vejrdata, hvilket også sker ved hjælp af radarer.

Eftersyn og fordybelse
Allan Dybdahl har arbejdet som luftfartstekniker hos Naviair siden 2002. Han har forskellige opgaver og planlægger bl.a., hvornår de forskellige radarer skal til eftersyn.

– I den situation er det vigtigt, at der ikke er flere radarer, der er til eftersyn på samme tid, siger Allan, og fortæller, at radar 1 er til eftersyn hver 14. dag, hvor han skal foretage målinger, udskifte blæsere og kigge på motoren.

Intet billede valgt


Fugleflokke slår ud på radaren, hvis flokken er stor nok. Fænomenet kaldes ”engle,” fortæller Allan Dybdahl. I baggrunden ses et SAS-fly, der er på vej til Billund.


Flyvemaskiner giver kuldegysninger
Vi går gennem et teknikrum med en masse skærme, som viser en opstilling af rektangulære bokse. Nogle bokse er grønne, og grønt er godt, som Allan siger. Det betyder nemlig, at dén del af radaren fungerer. Andre er gule, og de tager over, hvis de grønne kikser. Er boksene røde, er der noget galt, som må fikses.

– Vi kører ud til radar 1, siger Allan, og tager sin neongule jakke på. Efter nogle minutters kørsel med Allan bag rattet i en stor, gul bil, pasvisning og gæsteindskrivning, befinder vi os foran et højt tårn med en hvid kuppel på ­toppen.

Det er radar 1, vi kigger på, og ikke så langt væk ser vi fly, der både letter og lander. Et syn, der for Allan aldrig holder op med med at være interessant. Han kan finde på at stoppe bilen og rulle vinduet ned for at kigge.

– Det kan give mig kuldegysninger, siger Allan.

Da vi går op ad trapperne til selve radaren, er det et overvældende syn, der møder os, for radaren ligner en rekvisit fra en rum-film.

4 sekunder om at opfange signaler
En radar fungerer bl.a. ved, at den sender et signal ud i verdensrummet og får et lille signal tilbage, hvis det rammer flyvemaskinerne. Signalet, der bliver sendt ud, dækker hele ­Danmark og mere til.

– Radaren er fire sekunder om at opfange signaler hele vejen rundt, og så har den set alt. Det er meget fascinerende, siger Allan begejstret.

De data, radaren henter ned, bliver sendt til Artas – en stor computer i centeret. Dataene bliver behandlet af flere tekniske hold, inden de bliver vist på flyveledernes skærme. 

 

2 hurtige til luftfartsteknikeren

  • Hvad kan du lide ved dit arbejde? Det er uforudsigeligt og kombinerer det teoretiske og det praktiske. Det er højteknologisk, og det er ikke alt, jeg forstår, men jeg elsker at lære nyt for bedre at forstå, hvordan tingene hænger sammen.
  • Hvad er teknisk svært? Det er længe siden, jeg har arbejdet med WAM-udstyr (Wide Area Multilateration). Når man ikke dyrker udstyret så ofte, er det svært at opretholde sin tekniske kunnen. WAM gør brug af SSH Secure Shell og Linux-kommandoer. Det er ikke så tit, jeg bruger Linux, og derfor føler jeg mig lidt rusten i det. Udstyret opsættes og konfigureres ved hjælp af Linux-kommandoer. Man kan logge ind på remote-udstyr via SSH og hente filer, rette i dem og sende dem tilbage til udstyret via SSH.