Det er ikke nødvendigvis kun kroppen, den kan være gal med
Det også typisk, når den travle periode ikke stopper igen, at mænd har en evne til at stoppe med at lytte til de signaler, som de får fra både hoved og krop. Tankerne falder hurtigere på mavesår eller måske kræft – sjældent stress.
- Mænd tror altid, at det er noget fysisk. Det slår dem typisk aldrig, at det kan være noget andet, forklarer Lise Lotte Neumann Wolff og forsætter:
- Det med at få stress er lidt som at brække tåen, fordi man har fået noget ned over tæerne på job. Så kan man ikke yde det samme i en periode, men det bliver typisk godt igen.
Stress er typisk noget, der belaster både krop og sind. Det bør ikke ses på et tegn på svaghed, men snarere, at ’økonomien’ i opgaverne ikke går op.
- Man får ikke stress, fordi man er svag. Man får stress, fordi man i en længere periode er udsat for nogle større krav, end man har resurser til, siger stressbehandler Lise Lotte Neumann Wolff.
Et tip til ro på 20 minutter
Stressbehandleren peger på, at flere faglærte job over tid er blevet mere fysiske. Samtidig er krav til produktivitet steget. Det betyder, at stresshormoner som kortisol og adrenalin, der bliver frigivet, når vi bliver udsat for stress, ikke bliver brændt af igen.
Hormonerne har gennem menneskets historie været fordelagtige at have for at kunne fokusere og komme ud af farlige situationer. Men når man ikke kan løbe fra de krav, man ikke kan indfri, så bliver stresshormonerne hængende. De gør dig klar til en kamp eller flugt, der aldrig bliver forløst. Den bliver siddende i kroppen.
I den slags situationer, så er det heldigvis enkelt at efterligne dine forfædre og skabe rum i tankerne ved at brænde stresshormonerne af.
- Lavpraktisk kan det hjælpe at bevæge sig i raskt tempo. Vi taler ikke spinningtimer eller hård motion, men en rask gåtur på ned til 20 minutter. Du skal have sved på panden, men ikke blive stakåndet. Hunden kan komme med, hvis den kan holde tempoet, anbefaler Lise Lotte Neumann Wolff.
Vedligehold i stedet for at reparere
Som med de fleste andre ting, så er det lettere at vedligeholde en balance mellem krav og de resurser, man har til rådighed. Det er langtfra kun jobbet, der kan trække store veksler på ens overskud. Det kan også være i det private, hvor en syg slægtning eller en skilsmisse kan suge alle tanker til sig.
Uanset din situation, så kan det være en god idé at hente hjælp ind så tidligt som muligt.
- Hent hjælp der, hvor du har tillid. Lægen, chefen, ægtefællen, TR eller AMR. Søg hjælp et sted, hvor du ikke frygter at blive dømt, men i stedet bliver taget alvorligt, forklarer stressbehandleren og forsætter:
- Mange virksomheder har faktisk hjælp i form af fx sundhedsordninger. Det kan være god reklame over for de andre kolleger, hvis virksomheden får lov at vise, at den kan tage sig af de kolleger, der er under stor belastning.
Sådan kan du være en god kollega til en stressramt
Du bør som god kollega se det som din pligt at spørge ind. Og du skal have tid til at få et svar. Det er ikke noget, der lige skal ske i forbifarten. Ofte vil folk ikke reagere og åbne sig første gang, og man skal selvfølgelig huske på, at folk kan have sovet dårligt en enkelt dag, men det skal helst ikke være halvdelen af dagene.
- De fleste ville selv være glade for, at deres kolleger spørger ind, hvis de hænger lidt i bremsen. Også selv om de kommer med en automatreaktion om, at det går fint, forklarer stressbehandler Lise Lotte Neumann Wolff.