Michaels idé sparer arbejdspladsen for 100.000 kr. om året

Michael Bang Jacobsen er smed og arbejder på KLAR Forsynings rensningsanlæg i Køge. Her er der ikke langt fra tanke til handling. Michael fik en god idé, der nu sparer arbejdspladsen ca. 100.000 kr. om året.

Det er ikke ligefrem duften af Chanel No. 5, der møder vores næsebor, da vi en kold februarmorgen bliver vist rundt på rensningsanlægget i Køge. Vi møder Michael Bang Jacobsen, der arbejder her som smed:

– Lugten af slam vænnede jeg mig til i løbet af de første to-tre uger. Jeg har arbejdet her i næsten fire år, så jeg kan ikke lugte den dårlige lugt mere. Men når jeg har været på sommerferie og kommer tilbage på arbejde, så skal jeg lige vænne mig til dunsten igen, fortæller Michael med et glimt i øjet. 

Renser 12 millioner liter vand i døgnet
På rensningsanlægget bliver spildevand fra ca. 100.000 borgere renset, og det svarer til ca. 12 millioner liter vand i døgnet. Når borgerne i Køge og omegn trækker ud i deres toilet, bliver deres efterladenskaber ført hen til en af de mange pumpestationer, som pumper det ud til et rensningsanlæg. Avancerede maskiner dræner slammen for vand, og når vandet er renset, løber det ud i Køge Bugt.

Slammen, der er tilbage, er hård og tør og bliver kørt til forbrænding. Michaels arbejde går ud på at sørge for, at alle maskinerne på KLAR Forsynings otte anlæg kører hele tiden, så borgerne kan gå på toilettet. Samtidig sørger han for, at sikkerheden er i top på arbejdspladsen Hygiejnen er også noget, der bliver prioriteret ekstremt højt, siger Michael:

– Det er nogle slemme bakterier, der er her, og man skal ikke røre ved slammen. Vi vasker hænder rigtig meget, vi bruger ofte gummimasker, briller og handsker, og så er vi vaccineret mod alt muligt, bl.a. leverbetændelse. Det er et krav, når vi arbejder her.

Solceller på taget
Det er mest på værkstedet, at Michael holder til. Her producerer, reparerer og svejser han og de andre smede de komponenter, der skal bruges på anlæggene. Derefter bliver delene monteret på et af KLAR Forsynings otte anlæg. Meget af tiden på arbejdet går med at energioptimere, siger Michael:

– Vi er ejet af flere kommuner, og gennem dem har vi nogle klimamål, vi skal opnå. Fx effektiviserer vi vores processer, så vi kan blive mere CO2-neutrale. Af den grund har vi også lige fået lagt solceller på taget, og vi har en gasmotor, så vi selv laver vores el.

Vigtigt for samfundet
Inden Michael fik job på rensningsanlægget, arbejdede han i 17 år hos Novozymes. Han skiftede job, fordi der skulle ske noget nyt, og fordi han var træt af at pendle to timer fra Skrosbjerg syd for Køge til Bagsværd hver dag. Jobskiftet betød en markant lønnedgang. Men for Michael er penge ikke alt:

– Jeg synes, det er et vigtigt arbejde, vi gør for samfundet. Vi sørger for, at folk kan gå på toilettet, og vi holder badevandet rent. Man hører jo ikke om os til daglig – det er kun, når der er noget, der går galt. Derudover giver det mig energi, at der ikke er nær så mange led i vores arbejdsgang. Jeg synes, jeg kan gøre en forskel hurtigere her.

En god idé
At der netop ikke er langt fra tanke til handling, har Michael et pragteksempel på. Han fik en god idé, som blev realisereret i løbet af ca. halvanden måned. Løsningen sparer hvert år rensningsanlægget i Køge for ca. 100.000 kr.

– Jeg fik en idé til at lave nogle spulesystemer i vores regnvandsbassin. Før i tiden, når regnvandet kom ind, lå der bare slam ud over det hele. Jeg fik lavet nogle spulesystemer, der kører med vortex, som er det, der sker, når vandet laver en spiral og suger sig ud. Ligesom i håndvasken. Det gør, at slammen bliver suget med regnvandet ned, og det rengør bassinet fuldstændig. Man brugte 100.000 kr. om året på at rengøre bassinerne, hver gang de var tørret ud og bare lå og lugtede, og nu bruger vi ingen penge på det, forklarer Michael og fortæller, at hans idé blev taget godt imod:

– Det problem, vi havde med slammen, var noget, min arbejdsplads gerne ville optimere på, så i samspil med min chef, procesoperatører og smedekolleger, fik vi det udført. Min chef blev virkelig glad, da hun fandt ud af, hvad det havde af økonomisk betydning for os. Da jeg skulle lave løsningen i to tanke, var der afsat 1,2 millioner kr., og jeg endte med at bruge 300.000 kr. Der har været medarbejdere fra andre rensningsanlæg, der har været ude at kigge på vores løsning for at se, om de også selv kan implementere den. Det gør mig stolt, at det var min idé, og at det lykkedes så hurtigt.

Billedet herunder: Michael og kollegerne finder ofte spøjse spildevandsfund, som folk har skyllet ud i toilettet: Kondomer, g-strenge, legetøj, sexlegetøj, håndklæder, viskestykker, vatpinde, bleer, klude, bind, trusseindlæg, vådservietter, mobiler og endda gebisser.

Intet billede valgt