Robotter og maskiner skal holdes ved lige

GKN Wheels Nagbøl i Lunderskov ved Kolding er en klassisk industrivirksomhed. Men der er også både robotter og topmoderne anlæg i produktionen.

​- Som automatiktekniker er min opgave at vedligeholde og reparere maskiner og robotter, udbedre kortslutninger, skifte relæ, håndtere fejlstrøm og meget mere. Jeg har lært at læse el-tegninger og diagrammer på skolen, så jeg ved allerede meget om elektronik og automatik, siger automatikteknikerlærling Christian Voss Lykke Jensen, mens han viser rundt på arbejdspladsen.

Christian Voss Lykke Jensen

  • Alder: 18 år
  • Stilling: Automatikteknikerlærling
  • Arbejdsplads: GKN Wheels Nagbøl

​Siden Christian stiftede bekendtskab med automatikken på andet grundforløb på teknisk skole i Sønderborg, har han vidst, at automatikteknikeruddannelsen, som rummer meget mere end elektronik og automatik, var det rette for ham. 

- Det er vildt fedt, der er så meget variation i uddannelsen. Jeg lærer at lave relæstyring, og jeg lærer at svejse. Den ene dag er der brandslukning og elektrisk arbejde med switches. Den næste dag skal jeg svejse 20 rammer til nogle af vores fælge, siger Christian.

Det er vildt fedt, der er så meget variation i uddannelsen.
Christian Voss Lykke Jensen, automatikteknikerlærling, GKN Wheels Nagbøl.
Intet billede valgt

Christian Voss Lykke Jensen, automatikteknikerlærling på GKN Wheel Nagbøl.

På GKN Wheels er de ansatte opdelt i forskellige teams, der hver har specifikke fokusområder på fabrikken. Fordi Christian er lærling, skifter han imellem de enkelte teams langt oftere, end hans faglærte kolleger. Og Christian har allerede sat sit eget personlige præg på noget af virksomhedens automatik.

- Motorerne i nogle af vores maskiner kan overophede. Derfor har jeg lavet et motorværn med et relæ, der slår fra, når motoren bliver for varm, fortæller han.

Jeg vil gerne være en praktisk stærk maskinmester.
Automatikteknikerlærlingen Christian Voss Lykke Jensen drømmer om at blive maskinmester. Derfor går han på EUX.

​På længere sigt vil Christian gerne være maskinmester. Selvom man også kan blive det ved at tage en gymnasial uddannelse, har han helt bevidst valgt erhvervsuddannelsesvejen.

- Jeg vil gerne være en praktisk stærk maskinmester. Jeg går så på EUX, og så får jeg en hue svarende til HF-niveau oveni min automatikteknikkeruddannelse, siger Christian.