Sådan falder fridagene i 2023

I 2023 ligger helligdagene heldigere end de seneste to år. Se datoerne her.

Påsken
I 2023 falder højtiden den 6.-10. april. Påsken begynder som altid med en torsdag-fredag, som er helligdagene skærtorsdag og langfredag plus 2. påskedag mandagen efter.

Store bededag
Store bededag i 2023 er fredag den 5. maj. I dag forbinder mange dagen med varme hveder og konfirmationer, men dagen var oprindeligt tiltænkt bøn og faste.

Kristi himmelfartsdag
Kristi himmelfartsdag ligger på en torsdag – i 2023 den 18. maj.

Pinsen
Pinsen er den sidste af helligdagene, inden mange holder sommerferie. I 2023 falder 1. pinsedag søndag den 28. maj, og 2. pinsedag er mandag den 29. maj.

Julen
Alle har ifølge loven som udgangspunkt fri 1. juledag (mandag den 25. december) samt 2. juledag (tirsdag den 26. december). Med 1. juledag på en mandag, udløser julen to fridage i 2023.

Andre dage, hvor mange kan se frem til en hel eller halv ekstra fridag
I 2023 ligger både Arbejdernes Internationale Kampdag den 1. maj og Grundlovsdag den 5. juni på mandage, hvor en del får en halv fridag. Læs mere om reglerne her.

Juleaften ligger i en weekend i 2023, hvor den 24. december falder på en søndag, og vil for de fleste ikke give ekstra fritid.