Sådan undgår du hedeslag

Ved hedebølge skal jeres arbejdsgiver sikre, at I får passende pauser udendørs i skygge eller i lokaler med lavere temperaturer.

I de sjældne tilfælde hvor temperaturen kommer op over 37°C, skal I være ekstra opmærksomme på ekstra pauser, løstsiddende tøj og rigeligt med drikkevand.

Arbejder du på steder med strålevarme fra produktionen, bør du anvende en hat til at beskytte dig mod varmen. I så høje temperaturer bør du ikke arbejde alene.

Hvornår er det hedebølge?

Der er tale om hedebølge, hvis luftfugtigheden er 40-60 pct., og temperaturen er over 35 °C for stillesiddende arbejde og 32 °C for fysisk arbejde (både indenfor og udenfor). Når luftfugtigheden er højere, skal I have ekstra pauser. Temperaturen skal måles, der hvor man arbejder. Arbejder du i direkte sol, skal temperaturen måles dér.

Hold øje med hedeslag

  • Symptomer kan være hovedpine, kvalme, synsforstyrrelser eller svimmelhed.
  • Ekstra hensyn til gravide, ældre og personer med hjertesygdomme.
  • Får en kollega hedeslag, skal han/hun ind i et køligt rum og have rigeligt at drikke. Falder personen om, skal I ringe efter en ambulance og sørge for at nedkøling.

 

 

Sådan undgår du hedeslag

  • Rigeligt med vand.
  • Jeres påklædning bør være så let som muligt i forhold til sikkerheden. Fx kræver svejseopgaver lange bukser og lange ærmer, hvor andre opgaver kan udføres med korte bukser og korte ærmer. Om I kan arbejde uden lange ærmer og bukser, afhænger af om ærmer og bukser, skal beskytte huden.
  • Tjek, om der er særlige sikkerhedskrav til arbejdsopgaven eller krav fra arbejdsgiveren om uniform.
  • Har I arbejdstøj eller uniform på, som er varme, kan det være nødvendigt at forlænge pauserne.
  • Pauser i passende antal ved lavere temperaturer (enten udendørs eller i et køligt lokale).