Hverdagen ville aldrig blive den samme for serviceteknikerne i Vestas. Det vidste Claus Christensen, TR, da han fik beskeden på et fortroligt møde: Topledelsen ville effektivisere serviceteknikernes arbejde og lade et andet firma lave service på vindmøllerne.
- Det her er en bunden opgave. Men vi har ikke taget nogen beslutning om, hvordan det skal gøres. Hvad tænker I? sagde hans chef, Carsten Madsen.
Frem med lommeregneren
Der var brug for at gøre noget. Claus Christensen talte med TR-kollegaen Brian Hedegaard. Serviceteknikerne ville godt nok blive tilbudt at arbejde videre i det nye firma, men med tiden ville de få ringere arbejdsforhold og lavere løn, var de to tillidsfolk enige om.
- Hvis de andre kan gøre det mere effektivt, så kan vi da også. Vi giver dem et bedre tilbud, tænkte Claus Christensen.
Han vendte idéen med udvalgte kolleger, han stoler 100 procent på. De var med på idéen. Det samme var ledelsen, da han delte sine tanker med dem.
Claus og Brian gik i gang med at regne på det. De lavede en liste over de cirka 50 forskellige arbejdsopgaver, en servicetekniker kan komme ud for i Vestas. De undersøgte, hvor lang tid hver opgave tog at udføre. Her opdagede de noget vigtigt. Der var alt for stor forskel på, hvor lang tid folk brugte på de samme opgaver. Noget, der tog én time for den ene, skulle den anden bruge tre timer på.
- Det var klart, at der var noget galt med den måde, vi arbejdede på. Enten brugte den hurtige for lidt tid, fordi han ikke var grundig nok. Eller også brugte den langsomme for meget tid, fordi han lavede mere end det, der var nødvendigt.