TechTorsdag #31 Live fra Venedig med Europas førende Spatial Computing ekspert Mattia Crespi
Hør om fremtiden for "fysisk AI", Torsdag den 7. november klokken 16.00.
Du troede måske, at metaverset var stendødt, men nu får det nyt liv af AI og rykker ind i arbejdslivet.
XR eller virtuelle måder at koble fysisk og digital virkelighed var engang hypet, at flere mente, vi ville foretrække den virtuelle virkelighed. Det skete ikke. Men med AI er der kommet nye måder at gøre træning, simulation og ikke mindst service og vedligehold langt mere effektivt ved brug af Spatial Computing.
Tilmeld dig her
DAGSORDEN
Hør hvordan AI + Spatial Computing giver helt nye muligheder for et arbejdsliv med datahåndtering eller tech support
Hør om fremtiden for "fysisk AI", når intelligensen hjælper på omgivelserne omkring dig og sørger for, at der altid er relevante datalag i baggrunden - eller forgrunden.
Hold dig opdateret med de nye tech spillere - hvilke spillere er på vej frem i tech bussen, hvilke nye virksomheder skal vi holde øje med, og hvem falder bagud i feltet?
Det mest kendte udstyr er Apple's Vision Pro, men mindre kan gøre det. Idéen er, at teknisk ekspertise kan "springe i tid og sted" og være virtuelt til stede, hvor det er påkrævet. Det kan enten være eksperten, der flytter sig virtuelt med et par VR-briller - eller det digitale overlay, der kommer til eksperten og tilføjer ekspertise eller instruktion, datalag, hvor der er brug for det.
Pludselig bliver tech support en virtuel disciplin - hvor du som tech supporter kommer tæt på problemet, eller hvor du kan se relevante informationer som et digitalt lag på virkeligheden. AI kan sørge for, at data er korrekte og relevante og styret af stemme-instruks, eller at instruktionerne er præcise - uanset at det er en helt ny og ukendt problemstilling, du står overfor som ekspert. AI har - altid - været der før.
Eksperten i spidsen - Mattia Crespi
Mattia har i længere årrække været tilknyttet det anerkendte californiske Institute for the Future som tech ekspert med base i Europa. Han har startet Spatial Computing selskabet Qbit, der specialiserer sig i simulation og træning med XR og har i dag primært fokus på sammensmeltningen af AI og XR som Spatial Computing.
Mattia har flere gange holdt medrivende TED-talks og arbejdet med europæiske regeringer om den kommende sammensmeltning af virkelige og virtuelle virkeligheder. I en årrække var Mattia Crespi endda tilknyttet NATO og arbejdede med forsvarsapplikationer. I dag er han partner i Innovation Lab og arbejder med base i Venedig.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp?
Ring til Dansk Metal og få en snak med en af vores medarbejdere.
3363 2000Mandag-torsdag: 08.30-17.00
Fredag: 08.30-14.00
Husk, at du også altid er velkommen til at skrive til os eller bestille en opringning. Se vores kontaktmuligheder.