Kom over til os

Dansk Metal søger administrativ medarbejder til Intern Service

Start: hurtigst muligt.

Intern Service står for mange typer af håndværksmæssige opgaver i vores forbundshuset samt i Sydporten P/S. I den forbindelse mangler vi en, der kan hjælpe med at holde styr på alle henvendelse, der kommer fra egne medarbejdere, lejere og eksterne samarbejdspartnere.

 

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Organisering af mails og arbejdsopgaver.
  • Kalenderstyring og mødeplanlægning.
  • Lettere sagsbehandling.
  • Styring af årshjul.
  • Referatskrivning af interne møder og lignende.
  • Administration af udlejning af P-pladser i P-huset.
  • Afløsning i telefonomstillingen ved ferie og sygdom.

 

Om os

Du vil være tilknyttet Intern Service, der består af en teknisk chef samt 6 medarbejdere. Receptionen, der bemander vores telefonomstilling, består af 1 fuldtidsmedarbejder samt to deltidsmedarbejdere.

Du vil komme til at sidde i nærheden af den tekniske chef samt oldfruen for rengøringen, da de har et tæt samarbejde.

Dansk Metal er en stor og mangfoldig arbejdsplads med godt arbejdsmiljø, hvor du har mulighed for at sætte dit eget præg på din arbejdsdag.  

 

Er det dig, vi leder efter?

Vi søger en, der har administrativ erfaring, og det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med planlægningssystemet Butler, men det er ikke et krav.

En vigtig egenskab for jobbet er at være imødekommende og serviceminded, da du kommer til at have berøring med mange forskellige mennesker.

Det er nødvendigt, at du er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt på dansk, og du skal ligeledes være stærk i Office pakken, herunder særligt Excel, Word og Outlook.

Det er afgørende, at du er selvstændig og selv kan finde frem til forskellige løsningsforslag på diverse opgaver og udfordringer.

Vi lægger vægt på, at du er ansvarsbevidst og grundig og formår at arbejde systematisk og skabe orden.  

Vi har en uformel tone og god kemi i vores team. Vi sørger derfor en, der har en positiv indstilling og sans for humor ligesom os selv.

 

Ansøgningsfrist

Hvis du ønsker at søge stillingen, skal du sende din ansøgning til Rekruttering@danskmetal.dk senest 14. april 2024.

 

Yderligere oplysninger

Stillingen ønskes besat snarest, men vi venter gerne på den rette.  

Arbejdsstedet er Molestien 7, 2450 København SV.

Vi tilbyder gode løn- og ansættelsesvilkår, jf. HK-overenskomst. Arbejdstiden er fra 7:00 til 14:30 mandag til torsdag og 7:00 til 13:00 om fredagen. Vi har flexordning.

Spørgsmål om stillingen kan rettes til teknisk chef Stephan Andersen på tlf. 33 63 23 97.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Ring til Dansk Metal og få en snak med en af vores medarbejdere.

3363 2000

Mandag-torsdag: 08.30-17.00
Fredag: 08.30-14.00

Husk, at du også altid er velkommen til at skrive til os eller bestille en opringning. Se vores kontaktmuligheder.