Kom over til os
Erfaren konsulent til Dansk Metals Uddannelsessekretariat
Start 1. februar 2025 eller efter aftale.
Dansk Metal står centralt i det uddannelsespolitiske landskab. Særlig på erhvervsuddannelsesområdet, men med vågent øje på, hvordan det samlede uddannelsessystem bidrager til et samfund i fremgang og balance.
Vil du være med til at styrke og udbygge den position? Brænder du for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser, og vil du være med til at udvikle og kvalitetssikre metaluddannelserne? Kan du både tænke politisk-strategisk og samtidig motiveres af at dykke ned i uddannelsesfaglige problemstillinger? Så send os en ansøgning!
Om stillingen
Uddannelsessekretariatet har ansvar for Dansk Metals uddannelsespolitiske interessevaretagelse og for udvikling af uddannelser på erhvervsuddannelses- og voksen- og efteruddannelsesområdet inden for it, teknik og mekanik. Vi vejleder også medlemmer om deres uddannelsesmuligheder.
Som konsulent har du et tæt samarbejde med den politisk valgte forbundssekretær og sekretariatets fem øvrige medarbejdere, men samarbejde med andre dele af forbundshuset og lokalafdelingerne er også en integreret del af arbejdet.
Opgaver
Du skal bl.a.:
- Udvikle det faglige indhold i vores erhvervsuddannelser og voksen- og efteruddannelser i regi af Metalindustriens Uddannelsesudvalg (MI), som sekretariatsbetjenes i Industriens Uddannelser.
- Repræsentere Dansk Metal i faglige udvalg, arbejdsgrupper i FH, eksterne fora og projektstyregrupper.
- Skrive politikoplæg og høringssvar, notater til den politiske ledelse og nyheder til hjemmesiden.
- Rådgive medlemmer, tillidsvalgte og lokalafdelinger om uddannelsestekniske forhold, regler og muligheder.
- Drive projekter og udviklingsopgaver, som involverer samarbejde og koordinering med lokalafdelinger, erhvervsskoler og kolleger med andre fagligheder.
- Sagsbehandling og udarbejde mindre analyser og databehandling
Vi forventer, at du:
- Har en bred og solid viden om og erfaring med uddannelsessystemet i sin helhed og erhvervsuddannelserne i særdeleshed
- Har erfaring fra en politisk ledet organisation, f.eks. fagbevægelse, ministerium eller interesseorganisation.
- Har erfaring med politisk interessevaretagelse og har gode ideer til, hvordan der kan skabes opmærksomhed om Dansk Metals uddannelsespolitiske dagsordener
- Har politisk og strategisk tæft i forhold til at begå sig i et felt med mange aktører og interesser
- Er stærk i både mundtlig og skriftlig formidling og kommunikation til forskellige målgrupper.
- Har en god forståelse af de politiske beslutningsprocesser.
- Erfaring med projektstyring og udviklingsopgaver, som involverer flere fagligheder og aktører.
- Ved, hvad Dansk Metal arbejder for, og at du deler vores værdigrundlag.
Vi tilbyder:
- Mulighed for at forme uddannelsespolitikken i en af Danmarks mest indflydelsesrige fagforeninger.
- En bred vifte af opgaver og spændende projekter, der gør en reel forskel for vores medlemmer.
- Blive en del af et hold med brede faglige kompetencer.
- En legendarisk kantineordning.
- Løn efter kvalifikationer.
Vil du høre mere?
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte souschef Mette Lyshøj, tlf.: 20 36 75 53 eller forbundssekretær Peter Faber, tlf.: 24 65 01 57.
Sådan søger du
Ansøgning og CV skal sendes til ansoegning@danskmetal.dk senest 5. december 2024.
Vi holder 1. samtaler i uge 50 og 2. samtaler i uge 51.
Start: 1 februar 2025 eller efter aftale.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Arbejdssted:
Dansk Metals forbundshus, Molestien 7, 2450 København SV
Dansk Metal er en fagforening med tilhørende a-kasse for lønmodtagere og selvstændige, der arbejder med it, teknik og mekanik. Dansk Metal har cirka 100.000 medlemmer, hvoraf 9.000 er lærlinge. www.danskmetal.dk
Har du spørgsmål eller brug for hjælp?
Ring til Dansk Metal og få en snak med en af vores medarbejdere.
3363 2000Mandag-torsdag: 08.30-17.00
Fredag: 08.30-14.00
Husk, at du også altid er velkommen til at skrive til os eller bestille en opringning. Se vores kontaktmuligheder.