Velkommen som senior i Dansk Metal
Selv om du har forladt arbejdsmarkedet, så tilbyder Dansk Metal dig en række medlemsfordele for dit seniorkontingent.
Som senior har du adgang til alle de rettigheder, du hidtil har haft i Dansk Metal, og vælger du at beholde din fritidsulykkesforsikring, får du en udvidet tidsmæssig dækning, da du kan have fritid hele døgnet. Forsikringen dækker så længe, du ikke er omfattet af en arbejdsskadeforsikring.
Samtidig byder vi dig velkommen til et stærkt socialt netværk, hvor du via din lokale seniorklub kan bevare kontakten med dine gamle kolleger og andre metalmedlemmer. Som seniormedlem får du nemlig adgang til en lang række af både faglige og sociale arrangementer. Det kunne f.eks. være udflugter og rejser, besøg på museer og virksomheder, foredrag og fællesspisning.
Du kan også deltage i alle Metals arrangementer på lige fod med andre medlemmer.
Velkommen som senior i Dansk Metal.
Venlig hilsen
Claus Jensen
Forbundsformand.