MTB 4: Få luft under hjulene på din MTB

Kursus 4: Drops og step-ups


Vi har stablet 4 fede kurser på benene til dig sammen med en dygtig instruktør, så du kan blive endnu bedre til at køre på mountainbike ⚡

Kursus 4: Få luft under hjulene på din MTB

At kunne få MTB’en over forhindringer øger markant din hastighed i skoven, ligesom dét at have styr på cyklen over hop og drop markant øger din sikkerhed på mountainbiken. På dette kursus sætter vi derfor fokus på forhjulsløft, baghjulsløft, drop og step-up.

Medbring:
Til alle kurser skal deltagerne medbringe fungerende hjelm og mountainbike, mobil, sygesikring, drikkedunk/vandflaske samt passende påklædning. 

Lokation:
Vi kører i Rold Skov og mødes i Skørping Idrætscenter, Himmerlandsvej 59, 9520 Skørping.

Tilmelding: 

Tilmelding sker efter først til mølle princippet, og der er begrænset med pladser, så skynd dig at tilmelde dig. 

Arrangementet afholdes i samarbejde mellem Metal Aalborg, Metal Vendsyssel, Metal Thy-Mors og Metal Himmerland, og arrangementet er derfor for forbundsmedlemmer i de fire nordjyske afdelinger.

Vi glæder os til at se dig 😎