Få straks svar på din dine spørgsmål om arbejdsmiljøregler
Brug "AMR-hjælper"
”AMR-hjælper” er en ny chatrobot, som Fagbevægelsens Interne Uddannelser (FIU) har udviklet. Den får du nu fordi du er arbejdsmiljørepræsentant og medlem af Dansk Metal. Du har selv været med til at betale for ”AMR-hjælper” gennem dit kontingent til Dansk Metal.
”AMR-hjælper” svarer på dine spørgsmål om Arbejdstilsynets regler om arbejdsmiljø ved at trække på bestemmelserne i deres love, bekendtgørelser og vejledninger og kan henvise til de konkrete bestemmelser, hvis du vil se hvor det står eller tjekke om det nu kan være rigtigt.
”AMR-hjælper” er testet af blandt nogle tillidsvalgte, undervisere og arbejdsmiljøkonsulenter i fagbevægelsen og det viser sig, at den svarer ret godt på spørgsmålene. Skulle det ske, at du mener at den svarer forkert, fx fordi der kan være fejl i Arbejdstilsynets vejledninger, kan du markere svaret med (tommel ned). Så retter FIU chatrobotten ved at diktere det rigtige svar.
Du skal logge ind fra 26. august 2025
Du finder ”AMR-hjælper” på ai.fiu.dk. Du kan både åbne den på din smartphone og din computer.
På siden skal du vælge Dansk Metal i listen med forbund. Dernæst skal du indsætte adgangskoden amrDM!ai. Adgangskoden er fælles for alle brugere i Dansk Metal. Til slut skal du skrive dit fulde navn og din emailadresse og erklære på tro og love, at oplysningerne er korrekte.
Du er altid velkommen til at kontakte din lokale afdeling i Dansk Metal, hvis du har brug for anden hjælp til arbejdsmiljøet på din arbejdsplads, og så kan du finde råd og vejledning om arbejdsmiljø på Dansk Metals hjemmeside.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp?
Ring til Dansk Metal og få en snak med en af vores medarbejdere.
3363 2000Mandag-torsdag: 08.30-17.00
Fredag: 08.30-14.00
Husk, at du også altid er velkommen til at skrive til os eller bestille en opringning. Se vores kontaktmuligheder.