Denne ordning gælder kun for dig, der har drevet selvstændig virksomhed, som primær beskæftigelse inden overgangen til efterløn. Du skal arbejde præcis 80,17 timer om måneden i din virksomhed.

Med denne ordning kan du modtage op til 80,16 timers efterløn månedligt.

Krav for at få 80,17 timers ordningen:

  1. Arbejdsmængde: Din arbejdstid i virksomheden skal være reduceret til præcis 80,17 timer pr. måned. Nedsættelsen skal være sket senest 6 måneder før ansøgningen.
  2. Du skal fortsætte en virksomhed, som du drev før overgangen til efterløn.
  3. 3 år som selvstændig: Du skal have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i de seneste tre hele regnskabsår.
  4. Forsikringsforhold: Du skal have været forsikret som selvstændig under driften af virksomheden.

Der er ingen øvre grænse for indtægten fra din virksomhed. Du kan desuden ansætte medarbejdere og have din ægtefælle med i driften.

Husk: hver måned skal du udfylde og indsende efterlønskort.