​Den nye ferielov træder i kraft d. 1. september 2020. Den nye ferielov kommer med samtidighedsferie, som betyder, at du kan holde betalt ferie allerede måneden efter, du har optjent den.
Den 1. september 2019 starter overgangen til den nye ferielov. Der gælder særlige regler for optjening og afholdelse af ferie i overgangsperioden. Som lærling har du ret til 16,64 feriedage med løn i perioden 1. maj 2020 til 31. august 2020. Holder du som lærling ikke de 16,64 dage i det ”korte” ferieår, kan de ikke overføres til den nye periode, med den nye lov der starter 1. september 2020. Der kan dog være visse undtagelser – kontakt din lokalafdeling for at finde ud af, hvilke regler der gælder for dig.