Ja. Under visse betingelser.

​Hvis din ret til supplerende dagpenge er udløbet, og du ikke har genoptjent en ny ret til supplerende dagpenge, har du mulighed for at forlænge retten til supplerende dagpenge med op til 12 uger.

Du får besked fra a-kassen i god tid, før din ret til supplerende udløber, om dine muligheder for forlængelse af perioden med supplerende dagpenge.

Du søger om forlængelse ved at indsende dagpengekort for udbetalingsperioden og forlængelsen sker for 4 uger ad gangen.

Det er valgfrit, om du - hvis du opfylder betingelserne for forlængelse - vil gøre brug af muligheden for forlængelse eller ej.

Konsekvensen af at forlænge retten til supplerende dagpenge er, at det lønarbejde og indtægter fra din drift af selvstændig virksomhed, som du har anvendt til forlængelsen af retten til supplerende dagpenge, ikke senere vil kunne anvendes til en generhvervelse af en ny dagpengeperiode.

Hvis du vælger at gøre brug af din forlængelsesmulighed, vil de løntimer eller indtægter fra drift af selvstændig virksomhed, som du har anvendt til forlængelse, ikke længere kunne anvendes til generhvervelse af en ny dagpengeperiode.