Du skal løbende oplyse om dit arbejde på nedsat tid og dine arbejdstimer på dit dagpengekort. Forberedelsestid til fx undervisning eller lignende job bliver trukket fra dine dagpenge.

Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det indebærer, at du skal være aktivt jobsøgende, deltage i aktivering, møde til samtaler og aktiviteter hos jobcenteret og a-kassen og kunne tage arbejde med dags varsel.

Er du omfattet af et opsigelsesvarsel ifølge din overenskomst, ansættelseskontrakt eller funktionærloven, skal din arbejdsgiver udfylde en frigørelsesattest. A-kassen skal have frigørelsesattesten senest 5 uger efter, at du begyndte arbejdet på nedsat tid. Ellers mister du retten til supplerende dagpenge frem til den dato, hvor a-kassen modtager frigørelsesattesten.

Hent frigørelsesattest