Har du fået arbejde i et andet EU/EØS-land, skal du som udgangspunkt forsikres i det land, hvor du arbejder. Har du fået arbejde uden for EU/EØS, skal du beholde dit medlemskab af Metal A-kasse.

I de fleste EU/EØS-lande indbetaler du til forsikringsordningen via skatten. Men du bør altid sikre dig, at din arbejdsgiver faktisk overholder sine forpligtigelse og indbetaler skat/forsikringsbidrag for dig. Det kan du se på din lønseddel. Er du i tvivl, så henvend dig til forsikringsmyndigheden i landet. Det er dit eget ansvar at forsikre dig mod ledighed i udlandet.

Melder du dig ud af Metal A-kasse uden at være forsikret i EU/EØS-landet, mister du din anciennitet i a-kassen. Det kan have konsekvenser for din ret til dagpenge og efterløn.