Hvis du udfører arbejde, som efter Arbejdsmiljølovens regler kræver baderum på faste arbejdssteder på grund af arbejdsmiljømæssige grunde, har du krav på at kunne tage bad i arbejdstiden. Det gælder for arbejdsopgaver der:
- Er tilsmudsende.
- Er fysisk anstrengende.
- Er vådt.
- Medfører risiko for forurening med materialer, der kan være smittefarlige.
- Medfører fare for at komme i berøring med stoffer og materialer, som det er vigtigt at få fjernet fra huden.
- Medfører fare for at komme i berøring med stoffer og materialer, som ikke må spredes.
Andre eksempler på arbejdsopgaver, hvor du har krav på at kunne tage bad i arbejdstiden, er arbejde i kloakker og med asbest, asfalt, epoxy og polyurethan, når du har fået farlige stoffer eller materialer på kroppen.
Vær opmærksom på om I har lokalaftaler på virksomheden, som indeholder bestemmelser om omklædning eller bad. De kan have indflydelse på om I må bade i arbejdstiden eller skal have betaling for det.
Selvom der er krav om badefaciliteter på arbejdspladsen betyder det ikke at alle de ansatte har ret til at tage bad i arbejdstiden. Det kommer an på om den ansatte fx har fået farlige stoffer eller materialer på kroppen, som skal vaskes af.
Denne faglige voldgift handler om bad i arbejdstiden ved asfaltarbejde.